Reformer skulle skabe forandringer men: Antallet af offentligt forsørgede er stabilt

Samlet set er 1.088.300 personer i alderen 16 til 64 år på offentlig forsørgelse, viser Danmark Statistiks opgørelse.

Antallet af personer, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet før tid på ydelser såsom efterløn eller førtidspension, faldt i 2015 med mere end 17.000. Samme år er antallet af personer på ordninger såsom ressourceforløb eller jobafklaringsforløb mere end fordoblet. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.


Ordninger som ressourceforløb og jobafklaringsforløb har til formål at få syge eller andre, der er i risiko for at blive tildelt førtidspension, tilbage på arbejdsmarkedet. Mens cirka 5500 personer i 2014 var i et af de to forløb, var mere end 18.000 personer i en af de nye ordninger i 2015. De nye ordningers kraftige vokseværk er dog ikke nok til at forhindre et samlet fald i antallet af danskere på offentlige ydelser.

En af årsagerne hertil er, at antallet af registrerede ledige er faldet med cirka 5000. Også gruppen af personer, der er i beskæftigelse med økonomisk støtte fra det offentlige - som jobrotation eller ansættelse med løntilskud - er skrumpet med cirka 1500. Dermed er antallet af personer, der er på offentlige ydelser - hvis man ser bort fra SU - faldet med 13.200 fra 2014 til 2015, skriver Danmarks Statistik.

Gruppen af modtagere af uddannelsesydelsen, SU, fortsatte i 2015 sin støtte stigning. Det er langt fra første år, at den gruppe vokser.  Ifølge opgørelsen er gruppen af SU-modtagere siden 2008 steget fra 203.400 til 324.600 - en stigning på 60 procent. Den stigning var i 2015 dog ikke stor nok til udlignet faldet i andre grupper. 

Iøvrigt oplyser Danmarks Statistik, at at kun ca. 10 pct. af stigningen af SU-modtagere synes at skyldes en stigning i antallet af 15-24-årige.

Øvrige mulige årsager kan således være: SU-reformerne fra 2006 og 2013 som skaber incitament for unge til at vælge uddannelse frem for kontanthjælp samt udvidelse af SU-berettigede uddannelser og øget ret til SU for samtlige EU-borgere.

1 mio. på offentlig forsørgelse

Samlet set er 1.088.300 personer i alderen 16 til 64 år på offentlig forsørgelse, viser Danmark Statistiks opgørelse. Det er færre end i 2014.


Ifølge cheføkonom i Arbejdernes Erhvervsråd, Erik Bjørsted, trodser det faldende antal på offentlige ydelser en demografisk udvikling, der ellers tilskriver det modsatte. 

- Når det på trods af demografien alligevel er lykkedes at sænke antallet af overførselsmodtagere, vidner det om, at vi har øget arbejdsmarkedsdeltagelsen, siger han til Ritzau. 

Mere om tallene: 

Fordobling af SU-modtagere

I 2015 var der 324.600 personer i den erhvervsaktive alder, der modtog SU. Dette antal har været støt stigende siden 2008, hvor der var 2o3.400 SU-modtagere, hvilket betyder, at der har været en stigning på 121.200 eller 60 pct. fra 2008 til 2015.
 
Lidt færre arbejdsløse
Fra 2014 til 2015 er nettoledigheden faldet med 4.600 til 101.800, svarende til et fald på 4 pct. Set i et lidt længere perspektiv blev nettoledigheden fra 2008 til 2010 mere end fordoblet, hvorefter niveauet lå stort set uændret indtil 2013. Fra 2013 til 2015 er nettoledigheden faldet med 15.700, svarende til 13 pct. Bruttoledigheden for 2015 offentliggøres ligeledes i dag på www.statistikbanken.dk/10316. Bruttoledigheden defineres som summen af nettoledige og aktiverede personer, der vurderes at være jobparate.
 
Færre i løntilskud og jobrotation, men flere i fleksjob og virksomhedspraktik
Fra 2014 til 2015 var der 3.800 færre ansat med løntilskud og 2.200 færre i jobrotation. Omvendt var der i samme periode en stigning på 3.600 i fleksjob og en stigning på 1.600 i virksomhedspraktik. I alt faldt antallet af personer i støttet beskæftigelse med 1.600 fra 2014 til 2015.
 
Færre på tilbagetrækning, men flere i ressource- og jobafklaringsforløb
Fra 2014 til 2015 faldt antallet af personer på tilbagetrækning før de fyldte 65 år, i form af førtidspension, efterløn eller fleksydelse, med 17.100. Omvendt var der i samme periode en stigning i antallet af personer i de relativt nye ordninger ressourceforløb og jobafklaringsforløb på i alt 13.400 fra 2014 til 2015.
 
FAKTA: Så mange er på offentlig forsørgelse 
Top 10 over kommuner med den største andel af offentligt forsørgede i aldersgruppen 16-64-årige:
 
1. Lolland: 39,4 procent
2. Odense: 39,3 procent
3. Aarhus: 38,1 procent
4. Langeland: 37 procent
5. Aalborg: 35,2 procent
6. Guldborgsund: 34,9 procent
7. Nyborg: 34,1 procent
8. Bornholm: 33,6 procent
9. Svendborg: 33,3 procent
10. Vordingborg: 33,3 procent
 
Top 10 over kommuner med den mindste andel af offentligt forsørgede i aldersgruppen 16-64-årige:
1. Gentofte: 18,0 procent
2. Hørsholm: 18,1 procent
3. Allerød: 18,1 procent
4. Dragør: 18,5 procent
5. Egedal: 18,8 procent
6. Rudersdal: 19,6 procent
7. Solrød: 20,6 procent
8. Vallensbæk: 20,7 procent
9. Furesø: 21,1 procent
10. Lejre: 21,6 procent
 
De regionaliserede tal er ikke sæsonkorrigerede.
 
/ritzau/Danmarks Statistik/Redaktionen
 
 
Emneord: Offentlig forsørgelse, Offentlige ydelser, Efterløn, Førtidspension, Kontanthjælp, Kontanthjælpsmodtagere, Fleksjob, Beskæftigelsessystemet, Danmarks Statistik
Den Offentlige på DenOffentlige.dk Du er DenOffentlige!...
Aktivitet: Artikler: 197 | Events: 4

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 24.02.17 John Kirke
    Stadig ikke godt nok

    Ja, det er jo desværre en realitet at de mange reformer endnu ikke har rykket gevaldigt på antallet af offentlige forsørgede. Vi bliver simpelthen nødt til at komme op med andre løsninger, for at vende denne udvikling. Men spørgsmålet er om nogle af reformerne ikke alligevel har haft en positiv indvirkning, vi kan jo ikke vide hvor mange flere der havde været forsøget af fælleskabet, hvis de ikke var blevet iværksat. Fra Capa Credit. Bedste hilsener John.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også

  • 30.05.18 Velfærd
    Regeringen: Flere skal i arbejde - og blive i jobbet

    Mangel på arbejdskraft må ikke bremse væksten i Danmark. Regeringen vil med et nyt udspil gøre 20.000 flere jobparate, give flere ledige mulighed for at blive opkvalificeret og fordoble karantænen for at sige sit job op uden at have et andet på hånden eller sige nej til et job.

  • 28.05.18 Velfærd
    22.700 færre i kontanthjælpssystemet

    Antallet af kontanthjælpsmodtagere, modtagere af integrationsydelse samt uddannelseshjælp fortsætter faldet. Fra april 2016, hvor kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen trådte i kraft, og til februar 2018, blev der 22.700 fuldtidspersoner færre på kontanthjælp, når der tages højde for sæsonudsving.

  • 24.05.18 Velfærd
    Nye regler for førtidspension og ressourceforløb vedtaget

    Syge borgere skal kun i ressourceforløb, hvis det giver mening. Det er et bredt flertal i Folketinget enige om og har torsdag vedtaget et lovforslag, der præciserer reglerne om førtidspension og ressourceforløb.

  • 10.04.18 Social
    Københavns Kommune vil tilkende flere førtidspensioner og fleksjobs

    "Vi skal have nedbragt antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og omvendt tilkendt flere førtidspensioner og fleksjobs,” siger Beskæftigelses- og integrationsborgmesteren efter en taskforce har set på kommunens praksis for tildelinger af førtidspension og fleksjob.

  • 20.03.18 Velfærd
    Ministeriet evaluerer: Reform af førtidspension og fleksjob godt på vej

    Reformen af førtidspension og fleksjob er godt på vej, og rigtig mange borgere er tilfredse med deres forløb, viser en omfattende evaluering af reformen. Men der er også udfordringer på området. Det gælder i særlig grad manglende indsats i ressourceforløb. Beskæftigelsesministeren åbner for ændringer og indkalder nu forligskredsen til politiske drøftelser.