Foto: Københavns Politi (foto ikke taget i forbindelse med den pågældende sag)

Politiet optrevler narkoring: 15 anholdt

Politiet mener at have optrevlet en stor international narkoring. 15 personer nu anholdt.

15 personer, der torsdag blev fremstillet i grundlovsforhør i en større narkosag, er alle blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Det oplyser Særlig Efterforskning Vest (SEV), som er politiets særlige enhed mod organiseret kriminalitet i Jylland og på Fyn, i en pressemeddelelse.

I alt 20 personer blev anholdt, da politiet onsdag slog til i en stor, koordineret europæisk aktion. 16 blev anholdt i Danmark - 15 af dem i Horsens-området og en enkelt i Himmerland.

Desuden blev tre personer anholdt i Sverige og en i Holland.

Torsdag blev 15 af de anholdte fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. De blev altså alle fængslet i foreløbig fire uger. 

Få overblik fra DenOffentlige

DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur

Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.  

En person i Holland og en person i Sverige er fængslet med henblik på udlevering til Danmark.

De anholdte mistænkes af politiet for at være en del af en stor international narkoring, der har smuglet flere ton hash, som blandt andet er endt i Danmark.

Under aktionen onsdag blev der beslaglagt omkring 900 kilo hash. Undervejs i efterforskningen har politiet i alt beslaglagt 1,7 ton hash og 11 kilo kokain.

Desuden har man fundet store pengebeløb.

Hvor store beløb, det drejer sig om, er uvist. Det oplyses heller ikke, hvor i Europa hashen har været opbevaret, eller hvor man beslaglagde den.

Den nøjagtige sigtelse mod de fængslede i Danmark kendes ikke, ligesom det ikke har været muligt at få oplyst, hvordan de stiller sig til sigtelserne, eller om de kærede fængslingerne til landsretten.

- Det er det gode samarbejde på tværs af kreds- og landegrænser, der gør, at vi har kunnet optrevle så stor en narkoorganisation og få en meget stor mængde narko væk fra gaden, sagde politiinspektør Brian Olsen, der er leder af SEV, onsdag.

Politiet oplyste desuden i forbindelse med indsatsen onsdag, at der er foretaget en lang række ransagninger og undersøgelser i andre lande. De aktioner har også ført politiet på sporet af andre narkosager med andre gerningsmænd.

I de andre sager er der samlet blevet beslaglagt yderligere 500 kilo hash, 42 liter amfetaminolie, der svarer til cirka 60 kilo amfetamin, 20 kilo kokain, to kilo heroin og 88 kilo amfetamin. 

/ritzau/

Emneord: 090318, Hash, Kokain, Narkotika, Særlig Efterforskning Vest, Smugling, Brian Olsen
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6587

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også