Ny milliardregning på vej til forbrugerne: Vandselskaber taber opgør med Skat

Østre Landsret giver Skat medhold i to prøvesager, som vandværkerne har anlagt. Det kan koste forbrugerne milliarder i skjulte skatter. Vandværker kalder det resultat af lovsjusk.

De danske vandselskaber taber principiel sag til Skat i Østre Landsret, og det kan koste forbrugerne dyrt.

I to prøvesager skulle Østre Landsret afgøre, om den beregningsmodel, der var lagt til grund for vandværkernes skattebetaling, kunne bruges.

Beløbsmæssigt er der tale om en af de største skattesager nogensinde. Ifølge vandværkerne viser Skats egne beregninger, at forbrugerne får en ekstraregning på op til 36 milliarder kroner.

Det afviser Skatteministeriet dog. Ifølge ministeriet har Skat ikke lavet sådanne beregninger. 

Skatteministeriet afviser også, at man kan sige noget konkret om konsekvenserne af dommen, fordi de afhænger af de forskellige selskabers ageren i årtier frem.

Selskaberne kan lånefinansiere deres investeringer og nedbringe deres skattepligtige indkomst på den måde, lyder det fra ministeriet.

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte, er gratis debat, videndeling og nyheder, som 100.000 mennesker hver måned læser. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

Sagen går tilbage til 2009, da Folketinget besluttede, at kommunernes vandselskaber, der står for drikke- og spildevand, skulle ændres til selvstændige aktieselskaber.

Derfor skulle vandværkernes værdier som bygninger og anlæg prissættes. Men da vandselskaber ikke har været handlet før, er værdien på bygninger og anlæg fastsat ud fra et skøn.

Og det er her, at Danva og Danske Vandværker er uenige med Skat. Vandselskaberne mener, at prisen på bygninger og anlæg er sat for lavt.

Det betyder, at vandselskaberne får et lavere fradrag, end de ellers ville have fået.

Problemet er, at Skat har brugt en beregningsmodel, som ifølge vandselskaberne passer til virksomheder, der skaber overskud. Den egner sig ikke til vandselskaber, som ifølge loven ikke må tjene penge.

Men tirsdag har Østre Landsret blåstemplet Skats beregningsmodel.

Der var dog ikke enighed blandt de fem dommere i landsretten. Et mindretal ville hjemvise sagerne til fornyet behandling i Skat.

Sagerne i Østre Landsret var anlagt mod Skat af Hvidovre Vand A/S og Hjørring Vand A/S som prøvesager.

Men dommen får betydning for 273 andre vandselskaber, der har klaget over deres skatteansættelse til Landsskatteretten. Her er sagerne stillet i bero, indtil prøvesagerne er afgjort.

Vandværker: Resultat af lovsjusk
Det var aldrig meningen, at danskerne skal betale skat via vand. Vandværker kalder dom resultat af lovsjusk.

Carl-Emil Larsen, der er direktør i Dansk Vand- og Spildevandsforening, er meget skuffet efter dagens dom. Det er dog endnu ikke afgjort, om dommen skal ankes til Højesteret.

- Men hvis dagens dom kommer til at stå til troende, så betyder det, at danskerne kommer til at betale skat via vandprisen, selv om der var en klar politisk intention om, at det ikke skulle ske.

- Jeg vil holde fast i, at der er tale om lovsjusk, når man ikke har fået tilpasset lovgivningen, så den passer til det, der var politikernes mening, siger Carl Emil Larsen.

Tirsdagens dom faldt i to prøvesager, som var anlagt af Hvidovre Vand A/S og Hjørring Vandselskab A/S. Den vil få betydning for 273 andre vandselskaber, hvis sager er stillet i bero i Landsskatteretten.

 

Emneord: Skat, Skatteregler, Vandselskaber, Kritisk infrastruktur, Energiselskaber, Forsyningssektor, Forsyningsselskaber, Danske Vandværker, Skatteministeriet, 160118
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6601

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 17.01.18 Boe Carslund-Sørensen
    Før opskrivningen af aktiverne tilbage over egenkapitalen

    Kommunerne / de kommunale forsyningsaktieselskaber kunne jo også føre den uretmæssige opskrivning af aktiverne tilbage over egen- / aktiekapitalen, så forbrugerne ikke kommer til at betale 2 gange for den samme investering. For det sjove er, at kommunale forsyningsselskaber altid har skullet hvile-i-sig-selv, og at kommunerne ikke på noget tidspunkt lovligt har kunnet skyde penge ind i forsyningen, alt er som udgangspunkt lånefinansieret, og på den baggrund vil den værdi af aktiverne, som forbrugerne skal betale lig med den til en hver tid værende restgæld - hverken mere eller mindre.
    Så få nu ført de omtalte 36 milliarder retur via egen- / aktiekapitalen, så forsyningsselskaberne slipper for at betale skat, og forbrugerne slipper for at betale dobbelt og så oveni skat af dobbeltbetalingen.

  • 16.01.18 Lars Kristensen
    Stop den vanvittige aktieskabelse af danske værdier

    Når vores egne hjemlige værdier sættes på aktier, vil det i den sidste ende ende med, at vi sidder med egne værdier der ikke længere er vores egne.

    Stop de politikere der sælger ud af vores hjemlige værdier, de er ikke klar over hvad de gør, blot for at få et kortsigtet udbytte, som ender med at vi slet intet selv mere ejer.

    Vi ender med at blive økonomiske slaver af nogle virksomheder, som der slet ingen der ejer, fordi virksomhederne ejer sig selv gennem aktieejerforhold.

    Blot for at illustrere hvad jeg mener.

    Er der 101 aktieselskab som ejer 1 procent af hinanden, da ejer aktieselskaberne sig selv i forening. Intet menneske ejer selskaberne, det er alene selskaberne der ejer dem.

    Vi kan ende med at have et samfund vi end ikke selv er herre over.

    Stop politikernes vanvittige salg af vores samfundsværdier og dermed vores fælles livsgrundlag.

    Vi ender med at blive slaver af virksomheder og når virksomhederne får udskiftet deres bestyrelsesmedlemmer med robotter der har kunstig intelligens, bliver vi maskinernes slaver.

    Det er som at politikerne er udsat for en mental virus, der får dem til at gøre præcis det der er til skade for os - de levende mennesker - STOP POLITIKERNE.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også