Nu skal den jyske trafikmafia have modstand

Trafikstøjen og forureningen er for voldsom på den københavnske vestegn, mener en række blå og røde politikere. Derfor søsætter de nu et nyt initiativ med jysk inspiration.

En overvægt af politikerne på Christiansborg er valgt i Jylland, og derfor lykkedes det gang på gang at få bygget den ene motorvej efter den anden i Jylland.

Men alt for længe er pengene gået uden om den københavnske vestegn, mener en række folketingspolitikere og folketingskandidater fra Vestegnen.

De vil nu danne fælles front for at sikre flere trafikmilliarder til Vestegnen. Et initiativ, som de selv kalder for 'Vestegnens nye trafikmafia', skriver TV 2 Lorry.

Bag initiativet står politikere fra Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti.

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte, er gratis debat, videndeling og nyheder, som 100.000 mennesker hver måned læser. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

"Den jyske trafikmafia" er et begreb, som både politikere og medier i årevis har brugt, når de skal forklare, hvorfor milliardedyre trafikinvesteringer ofte ender i Jylland.

- På grund af det samarbejde, man har, er man god til at tiltrække blandt andet motorveje. Og det kan vi lære noget af, lyder det fra Dansk Folkepartis Mikkel Dencker, som er et af fem medlemmer i Vestegnens nye trafikmafia.

De fire andre medlemmer er Morten Bødskov (S), Mads Fuglede (V), Ole Stephensen (C) og Serdal Benli fra SF.

Det nye initiativ skal netop ses som en modvægt til den jyske succes og sikre, at Vestegnskommunerne fremover får langt flere penge til trafikinvesteringer end hidtil.

- Når der skal forhandles på Christiansborg, så vil folk vide - i stærkere grad nu, at det er her, at pengene også skal bruges, siger Morten Bødskov (S) til TV 2 Lorry.

Støjskærme, tilskud til støjisolerende ruder og støjdæmpende asfalt er bare en del af paletten hos den nye trafikmafia. Kampen gælder også andre trafikforbedringer - inklusive den kollektive trafik - på hele vestegnen.

I Vallensbæk har man i årevis kæmpet forgæves for at få opsat støjværn langs Holbækmotorvejen, og en af formændene for de mange grundejerforeninger, Erik Ødemark, hilser det nye initiativ velkommen.

- Det er fint, det er dejligt, det er godt. Nu skal vi borgere se noget handling, nogle resultater fra den her gruppe, siger Erik Ødemark til TV 2 Lorry.

Og Vestegnens nye trafikmafia lover at gøre alt, hvad der er muligt for at skabe en stærk stemme på Vestegnen.

- Vores håb er, at vi med det brede politiske samarbejde kan sætte en ny stærk dagsorden for Vestegnen, hvor lokale, regionale og landsdækkende politikere og Vestegnens mange borgergrupper og foreninger skal involveres i arbejdet, siger initiativtagerne.

Den nye initiativ bliver søsat på et pressemøde i Glostrup fredag eftermiddag klokken 15:00 på Café Dalle Valle.

Mere om historien hos TV2 Lorry

Emneord: Offentlig trafik, Kollektiv transport, Motorvejsnettet, Vestegnen, Morten Bødskov, Mads Fuglede, Serdal Benli, Ole Stephensen, Mikkel Dencker, Trafikmafia, 230318
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1599 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også