Medieforlig handler om magt: Vi har brug for en fri og kritisk presse

Public service-debatten bør ikke blot handle om, hvilket medieindhold danskerne bedst kan lide. Det altafgørende spørgsmål er, hvorvidt der i befolkningen stadig er opbakning til en fri, kritisk og uafhængig presse – med massiv offentlig støtte.

I Danmark kan vi godt lide at diskutere public service. Det gælder såvel borgerne som politikerne. Kulturministeren er endda på rundrejse i det ganske land – under overskriften ’Antennerne ude’ – for at indsamle kvalitativt input til medieforligsforhandlingerne, der venter i det nye år.

Som sådan et positivt og aldeles demokratisk initiativ. For naturligvis skal borgerne høres.


Det er imidlertid afgørende, hvilket spørgsmål borgerne bliver stillet. Og det overordnede spørgsmål, som ministeren søger svar på, er: ”Hvad er dine ønsker til dansk medieindhold?”

Når de kvalitative svar så efterfølgende skal kvantificeres, kommer hovedkonklusionerne med al sandsynlighed til at handle om, hvor mange, der gerne vil have flere dokumentarer, sat over for, hvor mange, der gerne vil have bedre lørdagsunderholdning. Hvor stor efterspørgslen er på mere superligafodbold sammenlignet med flere debatprogrammer.

Det vil – vover jeg at spå – resultere i en offentlig debat, der vil ligge naturligt i forlængelse af den årligt tilbagevendende diskussion af, hvor stort public service-niveauet er i X Factor, og om DR bør sende udsendelsen eller ej. Det er en del af den samme offentlige debat, der også gerne kører i cirkler rundt om, hvorvidt Koncerthuset eventuelt skal udskilles fra DR sammen med ensemblerne. Om licensen bør placeres på finansloven eller ej. Og om licensmidlerne i mindre grad skal gå til DR og i højere grad til eksempelvis Radio24syv og Zetland.

Det er nok så vigtige detaljer at få på plads. Men det er, når alt kommer til alt, blot detaljer. Den egentlige public service-debat bør nemlig handle om noget helt andet.

Det altafgørende spørgsmål er, hvorvidt der i befolkningen stadig er opbakning til en fri, kritisk og uafhængig presse, som er massivt støttet af offentlige bevillinger. Om der – blandt borgere såvel som politikere – er en forståelse og accept af, hvor nødvendig den frie presse er for opretholdelsen af vores demokrati.

Set i et større perspektiv handler public service-debatten netop om, hvilken diskurs, der skal føres i det offentlige rum. Hvilke præmisser, der gør sig gældende for at påvirke folkestemningen i forskellige begejstrede og opildnede retninger. Og i sidste ende om, hvem der vil få nøglerne til Statsministeriet og dermed magten på Christiansborg.

Hvis vi glemmer at fokusere på spørgsmålet om opbakningen til den frie presse, kommer vi for nemt til blot at diskutere, om vi bedst kan lide Clement Kjersgaard, Sisse Fisker, Mads Brügger eller Thomas Blachman. Og dermed gør vi os selv en bjørnetjeneste.

Lad os håbe, at kulturministeren er bevidst om dette. Uanset hvad vil de kommende måneders debat vise hvilken vej, vi som samfund ender med at vælge, når dette skæbnesvangre medieforlig skal indgås.

Emneord: Kulturavisen, Kultur, Medier, Public service, Christian Have, Medieforlig, Kulturministeren, Radio24syv, Sociale medier, DR, Danmarks Radio, Mediestøtte, Juli 2017-1
Christian Have på DenOffentlige.dk Christian Have er debattør, foredragsholder, moderator, forfatter og ikke mindst kreativ direktør for Have Kommunikation – virksomheden han stiftede i 1983, og som over tre årtier voksede sig til...
Aktivitet: Artikler: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 17.03.18 Preben von Skjoeth
    Fri og OBJEKTIV kritisk presse

    Kære Christian Have

    Jeg er enig i, at vi har brug for en fri og kritisk presse, men jeg vælger at gå et skridt videre og skrive en fri og OBJEKTIV kritisk presse. For det har vi ikke i dag. Vi ved alle, at langt de fleste journalister politisk står til venstre for midten. Mange tilmed langt ude på venstrefløjen, og det er også OK, hvis det ikke påvirker vinklerne på historier, TV-indslag m.m.

    Men der er talrige eksempler på, at journalister, redaktionssekretærer og redaktører, lader deres politiske holdning styre vinklerne og indholdet. Det er en alvorlig brist, for det var ikke, hvad jeg i 1961 lærte på journalisthøjskolen i Aarhus.

    Da jeg var ung journaslist, var det umuligt at blive valgt til bestyrelsen i kredsene,hvis ikke man var kommunist eller meget tæt derpå. Som jeg har fulgt tingene, er der ikke sket det store, så DR - og TV" med - mister en stor del af troværdigheden, fordi flertallet af DR- og TV2-journalister går deres egne politiske ærinder.

    For en god ordens skyld, vil jeg lige understrege, at jeg for længst holdt op med at stemme borgerligt. Så det er ikke et forsvar for Lars Løkke, selv om VKLA-regeringens mange bommerter er den reelle årsag til, at Mette Frederiksen, som absolut INTET har foretaget sig, stadigt har overraskende gode meningsmålinger.


Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også