Lyt til specialbørnene: Folkeskolens normer skaber afmagt

Inklusion er en værdi, der udtrykkes i lysten til at gøre noget for hinanden, skriver blogger Anders Dinsen, der efterlyser reaktion fra ministeren efter menneskrettigheds-rapport.

Tavshed er det eneste vi har hørt fra ministeren siden hun modtog Institut for Menneskerettigheders rapport Ret til uddannelse, som jeg også skrev om før nytår

Problemet er at mange børn med ADHD og autisme ender i svær skolevægring, men skolevægring handler her ikke om at ’pjække’ – "børnene vil ofte gerne i skole, men de magter det ikke", slår rapporten fast.

Jeg har selv stået med et barn i den situation for få år siden, så jeg kender kun alt for godt problemet, der slet ikke er blevet bedre siden.

Anders Dinsen om velfærd, inklusion og systemer

Anders Dinsen blogger på DenOffentlige om velfærd, inklusion og livet som bruger af offentlige services.
 
Læs mere om Dinsen og hans tankevækkende blogindlæg her.
 

Tvært imod: På de lukkede Facebook-grupper om skolevægring og under de personlige profiler fylder frustrationen over systemet. Afmagt og vrede over den såkaldt inkluderende folkeskole, bureaukratiet og voksne, der tilsyneladende har andre mål end børnenes bedste er desværre gennemgående.

Forældre oplever, at blive anset som årsagen til problemerne selvom de kæmper for at løse dem. Jævnligt oplever folk trusler om at blive trukket i børnepengene, de såkaldte forældrepålæg.

Den inkluderende rummelighed opleves som tom snak. 

Vi skal jo alle kunne se folkeskolen i os selv og i vores barn.

Inklusion udtrykkes i lysten til at gøre noget

Tre af mine egne sønner kom for langt ud i frygt for skoledagen. Angst og psykose blev udtrykt i afmagtens sprog, der kun rummede et enkelt ord: ”Nej”.

Det er over ti år siden, men jeg husker meget tydeligt en bestemt situation: Min søn var afholdt og både lærere og kammerater hjalp ham når vi kom om morgenen.

Alligevel kunne han ikke få sig selv til at gå ind i klassen. Problemet var kommet snigende over en længere periode. Til sidst blev hans angst helt ubærlig. Det var smertefuldt at se på.

Få overblik fra DenOffentlige

DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur

Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.  

En omfattende udredning i psykiatrien gav gode forklaringer på hans problem og efterhånden fandt vi voksne omkring ham ud af, hvordan han kunne hjælpes. Det blev uden for den almindelige folkeskole.

Men omsorgen viste både ham og mig, at inklusion er en værdi, der udtrykkes i lysten til at gøre noget for hinanden fordi vi kan og vil se de andre i os selv. 

Dannelsen er blevet til indlæring

Folkeskolen anno 2018 er skabt i billedet af systemets idealmenneske: Den ego-orienterede normalitet, der knokler for karakterer og udbytte.

Skoledagen er fyldt med afbrydelser, skiftende skemaer, lærerteams, motion, og uklare opgaver man selv skal definere helt fra de små klasser. Den menneskelige relation til læreren, der vil barnet, er sat i baggrunden, sammen med dannelsen.

Det ligner en forberedelse til voksenlivet, hvor afbrudte tanker er de eneste vi har ret til, når vi da ikke løbetræner for at kunne tænke endnu hurtigere, for at opfylde målkravene.

Det er et psykologisk faktum, at børn er sårbare i varierende grad. Men i folkeskolen anno 2018 kan der ikke gives dispensation til en kortere skoledag. Logikken bag ræsonnementet er sygt: Der er nemlig sat lighedstegn mellem timer, pensum og læring.

Mød lægen, psykiateren og borgeren på DenOffentlige

Tre stærke bloggere på DenOffentlige.

Den praktiserende læge Thomas Birk Kristiansen, der udover praksis i Ishøj også er formand for Patientdataforeningen. 

Børne- og ungdomspsykiater Nina Tejs Jørring, der beretter fra psykiatriens hjerte. 

Borger og far til børn med diagnoser, Anders Dinsen, der insisterer på det hele og gode samfund.

Bevægelse er det nye sort, men bagtanken er de faglige performance-mål. At være menneske og motionere, dyrke gymnastik og bruge kroppen i sig selv er glemt. Havde vi ikke engang en tradition for at dyrke gymnastik i Danmark?

Stil skarpt på det almenmenneskelige og bryd afmagten

Det vi ellers altid har brystet os af i Danmark, dannelsen, er blevet til indlæring. Men når drengen med ADHD og tanker og ord, der ind imellem myldrer og falder over hinanden hele tiden skal sætte sig, ikke udtrykke sig, så gives han jo aldrig en chance for at dannes.

Normer som disse kan vi kun ændre, hvis vi ser specialbørnene som børn, vi ikke bare kunne have haft selv, men også børn vi selv kunne have været.

Børn med autisme og ADHD er jo ikke anderledes end alle andre: Alle børn har brug for robusthed og resiliens, og det kan vi kun lære, hvis vi ser det skrøbelige i os selv.

Løsningen: Sæt det skrøbelige og anderledes på skoleskemaet, men ikke som ydre ting. Det er en måde at lære om os selv.

 

Emneord: 280318, Anders Dinsen, Inklusion, Skolevægring, Institut for Menneskerettigheder, Folkeskole, Specialbørn
Anders Dinsen på DenOffentlige.dk Mange af mine bedste venner er mennesker på kanten: Handicappede, udsatte og sårbare, der har brug for velfærdssamfundets hjælp og støtte for at tage det afgørende medansvar for samfundet, sin...
Aktivitet: Artikler: 43 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 11.02.18 Astrid - Fredericia
    Skolevægring - retssikkerhed

    Jeg kan godt nikke genkendende til store problemer i folkeskolen hvad angår autister og inklusion. Jeg føler ikke der er en forståelse for autisters problemer, og dermed ingen forståelse for at det er nødvendigt med mere faste rammer og støtte, når der ikke er faste rammer. Det er ikke så mærkeligt, får det er jo ikke fagfolk i forhold til autisme vi her taler om. Vi har sat nogle mennesker til at bestemme over handicappede mennesker, som ikke ved noget om handicappet.

    Jeg føler min retssikkerhed krænket, fordi jeg ikke får nogen handleplaner på skrift og jeg ikke bliver informeret om klagemuligheder og klagefrister. Måske fordi der ikke er nogen klagemuligheder. Jeg kan også tilføje at vi har set meget på hvilke alternative muligheder der er for skoler, og indtil videre har vi ikke fundet nogen i nærheden af os. Vi søger selvfølgelig videre, men det er ikke bare lige. Min datter ligger konstant på randen af skolevægring, nogen gange på den rigtige side, og nogen gange på den forkerte side, men trives det gør hun i hvert fald ikke. Det er en stor belastning for familien ikke at vide om hun kan tage i skole lige præcis den dag, og det har også haft omkostninger for mit arbejdsliv, da det er svært at have et arbejde når man så tit skal ringe og sige at man bliver forsinket, eller måske ikke kan komme den dag.

  • 05.02.18 Mette Bøgh-Sørensen
    Det er desværre ikke så nemt...

    Kære Bente Stenfalk. Jeg er for så vidt enig i, at man skal kæmpe for et tilbud, der passer til ens barn - når folkeskolen ikke gør.
    Det er imidlertid ikke noget, man bare sådan lige kan gå ud og finde, når der er tale om diagnose-børn: Man kan nemlig IKKE selv vælge, at ens barn skal gå på specialskole/ha specialtilbud. Det er derimod noget der afgøres i laaaange proceser, der involverer lærerteams, inklusionsvejleder, skoleledelse, PPR mv. Her skal en masse ting først afprøves og beskrives, før man overhovedet kan få dem til at lave det, der hedder en pædagogisk psykologisk vurdering, som SKAL foreligge, når 'sagen' skal til visitation til special-pædagogisk tilbud. (Jeg har nu, i fuld enighed med klasselærer/lærerteam, kæmpet for at få specialtilbud til min søn siden september 2016, og vi er endnu kun en del af vejen (PPV er netop værdiggjort)... Venner/bekendte indenfor området fortæller mig desuden, at det skam er gået hurtigt.)

  • 05.02.18 Mette Bøgh-Sørensen
    Det er desværre ikke så nemt...

    Kære Bente Stenfalk. Jeg er for så vidt enig i, at man skal kæmpe for et tilbud, der passer til ens barn - når folkeskolen ikke gør.
    Det er imidlertid ikke noget, man bare sådan lige kan gå ud og finde, når der er tale om diagnose-børn: Man kan nemlig IKKE selv vælge, at ens barn skal gå på specialskole/ha specialtilbud. Det er derimod noget der afgøres i laaaange proceser, der involverer lærerteams, inklusionsvejleder, skoleledelse, PPR mv. Her skal en masse ting først afprøves og beskrives, før man overhovedet kan få dem til at lave det, der hedder en pædagogisk psykologisk vudering, som SKAL foreligge til, når sagen skal til visitation. (Jeg har nu i fuld enighed med klasselærer/lærerteam kæmpet for at få specialtilbud til min søn siden september 2016, og vi er endnu kun en del af vejen... Venner/bekendte indenfor området fortæller mig desuden, at det skam er gået hurtigt.)

  • 05.02.18 Bente Stenfalk
    Man skal ikke affinde sig med mistrivsel

    Hvis man ikke synes, at ens barn trives i folkeskolen, så bør man lede efter et andet tilbud, som passer bedre til ens barn.

    Et eksempel: mit barn sad ofte med sine fagbøger i frikvarteret. Børnene kunne godt lide mit barn, man de syntes, hun var anderledes og mærkelig.

    Vi fandt en Mentiqa skole, og børnene der sagde første dag: Nøj, sikke nogen FEDE bøger, du læser :) Og der var kontakt med det samme, og der havde mit barn det godt :)

    Så derfor, led til I finder det sted, hvor jeres barn trives.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 23.01.18 Ledelse
    Nu kommer læserne tættere på forskerne

    Samfundslederskab bliver nyt tema på DenOffentlige, hvor et 32 år gammelt forskningstidsskrift nu relanceres og bliver en del af indholdet. Alle får dermed adgang til forskernes artikler. (opdateret sommer 2018 efter Preben Melander har trukket sig)

  • 11.05.16 Ledelse
    Inklusionseftersyn: 96 procents målsætningen droppes

    Ekspertgruppen for inklusionseftersynet giver i dag deres afrapportering og anbefalinger til minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby. Hent rapport og info her.

  • 11.05.16 Politik
    LOS: Inklusion ekskluderer eleverne

    Politikerne har overstyret og er gået for vidt med inklusionen i folkeskolen. Derfor er det glædeligt, at inklusionseftersynet nu anbefaler at afskaffe målsætningen om, at 96 procent af alle elever skal gå i en almindelig skoleklasse.

  • 03.11.15 Ledelse
    Eftersynet af inklusionsindsatsen går nu i gang

    Regeringen har nedsat en ekspertgruppe, der skal kortlægge udfordringerne på inklusionsområdet og derefter komme med anbefalinger til, hvordan inklusionsindsatsen kan løftes ude på de enkelte skoler.

  • 25.09.15 Ledelse
    Efter ny skolestruktur i Randers: Millioner på vej til skolerne

    Provenuet ved indførelsen af ny skolestruktur bliver på mindst 32 mio. kroner årligt, og pengene forbliver på skoleområdet. Det betyder, at så godt som alle klassetrin får flere lærertimer end før og ingen får mindre.