"Brug af it i skolen rummer ufatteligt mange muligheder, men desværre også lige så mange mulige vildveje", skriver Thomas Illum Hansen.

Lad aldrig IT styre tempoet i undervisningen: Skynd Jer langsomt

Langsomhedens didaktik er blevet den helt afgørende faktor for en kvalificeret brug af it i folkeskolen, skriver Thomas Illum Hansen i Folkeskolestafetten. Langsomhedens didaktik flytter fokus fra maskinens tid til menneskets tid, altså den tid det tager at lære og gøre sig sine egne erfaringer.

Hvordan kan digitale læringsmiljøer udvikle elevers læring? Tak til Andreas Rasch-Christensen for dette ligefremme, nærmest tilforladelige, men ikke desto mindre dilemmafyldte spørgsmål, hvormed han i sit blogindlæg sender stafetten videre til mig.


Især vil jeg takke for det lille modalverbum, ’kan’, da det så tydeligt understreger, at it ikke er en garanti for læring. Bemærk også formuleringen ’udvikle elevers læring’, der åbner for en bredere forståelse af, at det ikke kun handler om at lære mere, men også om at lære det vigtige, det der har betydning for elevernes liv og virke i en større samfundsmæssig kontekst.

Jeg vil forsøge at belyse, hvorfor spørgsmålet kalder på svar fra både politikere, forskere og ikke mindst praktikere. I sidste instans er det den enkelte lærer, der løbende må besvare spørgsmålet i relation til netop sine elever.

Det bekræfter de aktuelle demonstrationsskoleforsøg med it rundt om i landet, som jeg vil lægge til grund for mit svar. Disse forsøg er eksemplariske i den forstand, at de sætter spørgsmålet om it og læring ind i en større kontekst, der omfatter skolernes ledelse, teamsamarbejde, lærernes undervisning og elevernes udvikling af kompetencer til at samarbejde om innovation og problemløsning i relation til skolens omverden.

Hvad skal vi med it i skolen?

Allerførst må man spørge, hvad vi skal med it i skolen. Tidligere vakte dette spørgsmål heftige for-og-imod diskussioner mellem teknologibegejstrede ildsjæle og teknologikritiske modstandere.Sådan er det ikke længere. Flere nye undersøgelser peger på, at danske lærere er særdeles positive og meget lidt kritiske over for it i undervisningen sammenlignet med lærere fra andre lande. Samtidig er der et massivt politisk pres og en målrettet investering i it i folkeskolen som del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.


Resultatet er, at it både er blevet mål, middel og vilkår for den aktuelle udvikling af skole og fag. I Forenklede Fælles Mål er der skrevet mål for it og medier ind i alle obligatoriske fag. I den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi fremstilles it som et redskab til at styrke elevernes faglighed og øge kvaliteten i undervisningen.

I skolens omverden er it blevet et vilkår, der har betydning for stadig flere aspekter af menneskers liv og arbejde. Det har skabt et behov for ikke blot at integrere it i, men med skolens fag og formål. Sagt på en anden måde, så er it ikke længere et krydderi, man kan tilsætte efter smag og behag, men en grundingrediens.

Det betyder, at spørgsmålet om it og læring ikke først og fremmest er et gradsspørgsmål om effektivitet (at eleverne skal lære mere for færre penge), men derimod et væsensspørgsmål om dannelse og uddannelse (at de skal lære det vigtige, det der er væsentligt for dem og deres deltagelse i et demokratisk samfund, hvor it spiller en stadig større rolle både offentligt og privat).

Hvad skal der til – og hvordan gør vi?

Brug af it i skolen rummer ufatteligt mange muligheder, men desværre også lige så mange mulige vildveje. Det hænger sammen med, at computeren kan simulere al verdens processer og egenskaber. Derfor kan den bruges til at fremme, forstærke og forandre såvel det bedste som det værste i skolen.

Tænk blot på 3D-printeren, der gør det muligt at materialisere ideer og kreative processer ved et tryk på en knap. Eller de multimodale simulationer, der inviterer til at eksperimentere med drivhuseffekter, strålingsbalancer og økosystemer. To gode eksempler på it-brug, der bidrager til en kreativ og undersøgende undervisning.

Man kan blive helt stakåndet ved tanken om de mange muligheder. Computerens regnekraft er overvældende og forførende. Den er som skabt til at effektivisere tid og processer, øge hastighed og maksimere udvekslingen af informationer.

Men hverken 3D-printere eller simulationer kan erstatte den materialitet eller det møde med verden, der ligger til grund for computerens simulationer. Derfor er den helt afgørende faktor for en kvalificeret brug af it i folkeskolen, det man kan kalde for langsomhedens didaktik. En didaktik, der flytter fokus fra maskinens tid (uret, computeren, skoleskemaet og test på tid) til menneskets tid, den tid det tager at lære og gøre sig sine egne erfaringer.

Der er efterhånden en del undersøgelser, der peger på, at it kan berige læringsmiljøer og udvikle elevernes læring under de rette omstændigheder. Computere skal eksempelvis bruges som stillads og supplement til lærerstyret undervisning, men derimod ikke som erstatning for læreren.

Tværtimod er det veldokumenteret, at læreren er central, og at det har en god virkning, hvis der er flere undervisningsstrategier i spil, hvis eleverne er med til at styre deres læreproces, hvis de samarbejder snarere end arbejder individuelt, hvis de har gode vaner og rutiner i forhold til at samarbejde, og hvis læreren giver indholdsfyldt feed back i stedet for at lade computerens selvrettende opgaver erstatte interaktionen mellem lærer og elever.

Set i en større kontekst kræver digitalisering samtidighed, samarbejde, sammentænkning og sammenhæng. Samtidighed i beslutninger for at skabe et samspil mellem investeringer i og strategier for teknologi, infrastruktur og kompetenceudvikling. Samarbejde mellem kolleger og vejledere om at udvikle fag og eksperimentere med digitale forløb. Sammentænkning af it, fag og didaktik samt ikke mindst sammenhængende tid til elevernes læring, så der er tid og rum til fordybelse, engagement, selvstændighed og samarbejde om problemløsning.

Mellem effektivitet og dannelse

Det lyder næsten ligetil, når man sådan opsummerer forskningsresultater, men det er ikke en simpel sag at oversætte forskningsoversigter til praksis. Man kan ikke uden videre slutte fra er (viden om virkning) til bør (handlingsanvisninger) til gør (undervisningspraksis).

Hvorfor det er tilfældet, har demonstrationsskole­forsøgene givet os et dybere indblik i. Især har vi fået blik for betydningen af de forskellige opfattelser af tid, læring og teknologi, der er i spil. På den ene side er der en tendens til at opfatte og målsætte tid, læring og teknologi som objektive størrelser, man kan skrue op og ned for. På den anden side tjener tid, læring og teknologi et højere formål som midler til at danne og uddanne eleverne som selvstændigt agerende mennesker.

Derfor er der behov for at skynde sig langsomt på flere niveauer i skoler og kommuner, så digitaliseringen ikke bare bliver et spørgsmål om at fylde flere mål og mere læring ind i skolen, men snarere et spørgsmål om at kvalificere de mål og midler, vi bringer i spil.

Der er kommet en ny minister for undervisning. Derfor giver jeg stafetten videre til Undervisningsminister Ellen Trane Nørby for at høre, hvor hun vil justere den nuværende retning og hvilke visioner hun har for grundskolen.

Emneord: Thomas Illum Hansen, University College Lillebælt, Andreas Rasch-Christensen, Folkeskolereform, Ny folkeskole, Folkeskole, Uddannelsesområdet, Den nye folkeskole, Folkeskolereformen, Folkeskole-stafetten, Skoleavisen
Folkeskole-stafetten på DenOffentlige.dk I Folkeskole-stafetten diskuteres folkeskolens udvikling, udfordringer, kerneopgave og ledelse af lærere, skoleledere, forskere, interesseorganisationer og politikere. Er folkeskolens kerneopgave...
Aktivitet: Artikler: 42 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også