Foto: Jens Astrup

Kritikere: Tolkegebyr kan føre til forkert behandling og ulighed

I Folketinget støtter S op om tolkegebyr, men S-regionsrådsformand mener, at gebyret kan give problemer.

For et år siden kaldte sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) idéen om et tolkegebyr i sundhedsvæsnet for "et skråplan".

Men nu går Socialdemokratiet ind for regeringens forslag om et tolkegebyr, skriver Altinget.

Forslaget lægger op til, at personer, der har været i Danmark i mere end tre år, skal betale et gebyr for tolkning.

Kovendingen er et problem, mener formand for Region Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen (S).

- Jeg synes, at det er ærgerligt, at man ændrer holdning, for det var en socialdemokratisk regering, der var med til at fjerne tolkegebyret i 2011, netop fordi det er så administrativt tungt, siger hun.

Få overblik fra DenOffentlige

DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur

Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.  

- Medarbejderne i vores regioner skal ikke bruge tid på at diskutere med en psykisk syg, hvorvidt vedkommende skal betale for tolkegebyr eller ej. De skal bruge deres tid på at behandle.

I et høringssvar til regeringens forslag er der stærk kritik fra Danske Patienter, Lægeforeningen og Danske Regioner.

Regionsrådsformanden understreger, at hendes udtalelser ligger i forlængelse af den kritik - og at beslutningen træffes i folketingsgruppen hos S.

- Samtlige regioner og Danske Regioners bestyrelse - dog ikke Dansk Folkeparti - har sammen med Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd og andre fortalt, at det her vil skabe øget ulighed i vores sundhedsvæsen.

- Samtidig giver det risiko for forkert behandling, eller at patienten tager sin medicin forkert, siger hun.

- Vi er allerede langt i regionerne med at sikre teletolkning, som kunne være med til at spare de samme penge, uden at man skulle gå på kompromis med patientrettighederne.

Til Altinget siger Flemming Møller Mortensen, at det "er uholdbart, at man kommer til Danmark og bor her i mange år uden at tilegne sig det danske sprog".

I Venstre er der tilfredshed med, at der nu er socialdemokratisk opbakning til et tolkegebyr.

- Jeg håber, at Socialdemokratiet holder fast, og jeg glæder mig over, at partiet er vendt på en tallerken, siger sundhedsordfører Jane Heitmann (V). 

- Vores udgangspunkt er, at har man været i Danmark i mere end tre år, så må man også kunne forvente, at man har lært sig dansk.

/ritzau/

Emneord: 130418, Sophie Hæstorp Andersen, Fremmedsprogstolke, Tolkegebyr, Sundhed, Flemming Møller Mortensen, Danske Patienter, Lægeforeningen, Danske Regioner
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6601

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også