Her har lejlighedsejerne i København tjent mest

Prisen på ejerlejligheder i København har været støt stigende henover de seneste fem år, men hvor har stigningen været størst? Boligsiden.dk har undersøgt, hvor ejerlejlighedsejerne har tjent mest.

Det har været nogle gode år for de københavnske boligejere. Priserne har konsekvent haft retning mod skyerne, og det betyder, at dem der købte, efter boligboblen brast, har kunnet lune sig ved en stor fortjeneste uden at røre en finger.

Boligsiden.dk har kigget nærmere på, i hvilke dele af København ejerlejlighedsejerne har tjent mest siden 2012.

Læs mere om boligmarkedet

Boligsiden deler viden og gode historier på DenOffentlige.  Deres udgivelser bliver samlet med øvrige historier om boligmarkedet på temasiden her.

Købte du en ejerlejlighed i området Brønshøj-Husum i 2012 og solgte igen i år, hører du til dem, der har høstet den største procentuelle gevinst. I gennemsnit lyder den på 95 procent, hvilket svarer til 13.139 kroner mere per kvadratmeter i forhold til købsprisen for fem år siden. Rundt regnet er det en million kroner ved køb og salg af en lejlighed på 80 kvadratmeter.

Store stigninger i hele byen
I syv ud af 11 bydele har der været en gevinst på den gode side af 75 procent. Og selv i området med den mindste fortjeneste er der tale om en stigning, der kan mærkes. Nederst på listen er indre by, hvor priserne på ejerlejligheder i gennemsnit er steget 58 procent.

”I centrum af København lå priserne i forvejen på et meget højt niveau, hvilket har presset en stor del af køberskaren ud i byens yderområder. Når efterspørgslen stiger derude, følger priserne trop, og derfor ser vi store stigninger i områder som Brønshøj og Bispebjerg, men også i Nordvest der virkelig præger prisudviklingen i Nørrebro-området,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Fokuserer man udelukkende på, hvor gevinsten har været størst i kroner og øre, ligger Frederiksberg, Østerbro og Nørrebro i toppen. Her lyder gevinsten på omkring 17.000 kroner per kvadratmeter.

Gå til Boligsiden.dk for at se tabel over gevinsten i de forskellige bydele i København.

Emneord: Boligsiden, Boligmarkedet, Københavns Kommune, 151217
Boligsiden A/S på DenOffentlige.dk På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsid...
Aktivitet: Artikler: 89 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også