Et EU uden kontanthjælp trækker Danmark nedad

Siden Danmark trådte ind i EU er vores sociale sikkerhedsnet stort set kun blevet forringet. Men et direktiv for minimumindkomster i hele unionen ville kunne skabe et sammenhængende socialt Europa.

Det er udbredt viden i Danmark, at utilstrækkelig kontanthjælp fører til fattigdom og ulighed. Til gengæld ved vi ikke så meget om, hvordan kontanthjælpen og andre sociale ydelsers udvikling hænger sammen med resten af EU - og hvordan EU kan hjælpe med at afværge fattigdom.

I Danmark har det fri marked ført til rigdom og arbejdspladser - men også til mindre kontanthjælp, mindre førtids- og folkepension. Syge- og arbejdsløshedsdagpenge har fået mindre købekraft og der er social dumping på arbejdsmarkedet, som især påvirker lavtlønsgrupperne. 

Det er på en måde børnelærdom: EU har fri bevægelse af arbejdskraft, kapital, varer og service. Hvis ikke der er EU-regler for skatter og social sikkerhed, så skabes der fattigdom og ulighed. Nogle vinder og andre taber. 

I 2017 har EU udsendt en strategi for et Europa med sociale rettigheder, fordi det koster for meget at ignorere socialpolitikken. OECD og Verdensbanken siger det samme: Øget fattigdom og ulighed skaber ikke vækst, men blot mere fattigdom og ulighed. 

Følg Fattigdoms-debatten

Fattigdomsdebatten bidrager med ny viden til fattigdoms-området. Læs tidligere indlæg her:  

Temaredaktør Per K. Larsen har beskæftiget sig med fattigdom og socialt udsatte gennem årtier, og er i dag landssekretær i EAPN. 

Kontanthjælp er den sidste udvej for arbejdsløse og syge, der ikke kan få dagpenge og ikke har andet at leve af. Det ses som det nederste og bedste værn mod fattigdom og ulighed.

Derfor kæmper European Minimum Income Network for at få en kontanthjælp i alle EU-landene. I EU kaldes kontanthjælp for ”minimimindkomst” - ikke at forveksle med mindsteløn. Ikke det samme beløb, men beløb, der er tilpasset leveomkostningerne i de enkelte lande. 

Danmark bestemmer selv: Her er resultaterne

Som det er i dag i EU, er det de enkelte lande, der suverænt beslutter de sociale sikkerheder, løn- og arbejdsvilkår. Folketinget beslutter kontanthjælp, syge- og arbejdsløshedsdagpenge, førtids- og folkepension mm. Arbejdsmarkedets parter indgår overenskomster om løn- og arbejdsvilkårene. 

Folketinget og arbejdsmarkedets parter er meget glade for suveræniteten. Lad os se lidt på resultaterne:

Dagen efter at Danmark blev medlem af EU, blev folke- og førtidspensioner til brøkpensioner, dvs. at de blev gjort afhængige af, hvor mange år, man har opholdt sig i landet. Det rammer både danskere og indvandrere. I 1980’erne kom de lave ydelser for unge under 20 år, som siden blev forhøjet til 30 år. 

Læs om socialkrisen

Vi har skrevet om sygdomsramte og klemte borgere i systemet gennem lang tid.

Læs vores tema om socialkrisen, hvor en lang række artikler er samlet. 

Da det indre marked blev friere i 1990’erne, besluttede Folketinget at regulere samtlige ydelser nedad med årlige satsreguleringer. Da EU blev udvidet med de østeuropæiske lande i 00’erne, besluttede Folketinget lavere satser for særlige grupper, fx integrationsydelse og kontanthjælpsloft, som ramte danskere, indvandrere og EU-borgere i flæng. Førtidspensionen blev begrænset til borgere over 40 år. 

Folkepensionen synes også at være under afvikling. Købekraften bliver stadigt mindre og aldersgrænsen sættes stadig højere op. Ældres økonomi er mere og mere afhængig af, at vi har en arbejdsmarkedspension. De sociale sikkerheder er i det hele taget i stigende grad blevet afhængige af, hvordan vi klarer os på arbejdsmarkedet, lige som i andre europæiske lande.  

Bortset fra efterløn – som siden næsten er forsvundet igen - har der kun været forringelser af de sociale sikkerheder siden Danmark indtrådte i EU. 

Fører til social dumping

Hele denne udvikling præger også overenskomster og vilkårene for lønmodtagerne, især lavtløns-grupperne. Firmaer fra andre EU-lande eller Danmark ansætter ledige på vilkår som ligger langt under, hvad der er aftalt ved overenskomsterne. ”Social dumping”, kaldes det. Der er næppe nogen, der lader sig ansætte fordi de har lyst til at arbejde på dårlige vilkår. Snarere af nød. Hvis man ikke kan leve af kontanthjælpen, må man finde andre udveje.  

Kort sagt: Suveræniteten har kun ført til ringere sikkerhed både på og uden for arbejdsmarkedet. Suveræniteten har ført til beslutninger, der harmoniserer ydelserne hen mod den laveste fælles nævner, som man ønsker at undgå ved at bevare suveræniteten. Det lyder ikke særlig klogt. I hvert fald ikke for dem, der gerne vil have et socialt og trygt velfærdssamfund i Danmark 

Så hvad med at prøve noget nyt?

EU’s frie marked skaber rigdom og arbejdspladser, men også ulighed, fattigdom og politiske spændinger. Med to kampagnebusser, 32 lande og tusinder af frivillige er vi derfor i gang med at skabe forståelse for, at alle europæiske lande må indføre en tilstrækkelig kontanthjælp. ”Ingen fortjener mindre, alle har fordele”.   

Europa-hjørnet

Europas lande og det europæiske samarbejde står med nogle af de største udfordringer siden Anden Verdenskrig. Det er derfor væsentligt med debat og åbenhed, og derfor har DenOffentlige valgt at etablere en selvstændig sektion for Europa-debatten. 

Alle aktører - kritikere og tilhængere - opfordres til at deltage i debatten enten med indlæg eller som egentlige udgivere, der tager et medansvar for at sætte fokus på Europas situation.

Følg Europa-debatten her.

Vi arbejder for et EU-direktiv der sætter rammer for, hvad de enkelte landes parlamenter skal beslutte vedrørende kontanthjælp. Det sker i samarbejde med den Europæiske Fagbevægelse, EFS. 

De danske organisationer LO, FTF og AC, som er medlemmer af EFS, stemte imod initiativet. De er skeptiske og frygter at et rammedirektiv om kontanthjælp åbner døren for et rammedirektiv om mindsteløn.  

Kampagnen gennemføres samtidigt i alle europæiske lande, fordi det har vist sig, at man ikke kan skabe gode vilkår i de enkelte lande, isoleret set. Hvis vi ønsker en dansk kontanthjælp, man kan leve af i Danmark, så skal folk i andre lande også have en kontanthjælp, de kan leve af i deres hjemlande.

Lad os hjælpe hinanden med at starte debatten og få spredt viden om forholdene og om løsningerne. Buskampagnen er en god anledning.

Bagom busturen for et socialt Europa

Kampagnen gennemføres med støtte fra EU i et europæisk netværk af organisationer, institutioner og eksperter. 

Kampagnen kører rundt i Europa fra april til juni 2018. Du kan møde bussen og dens frivillige den 22.-23. juni på Rådhuspladsen i København, 25 juni på Rådhuspladsen i Aarhus og 26. Juni i Aabenraa. Se mere på www.eminbus.eu

Kampagnen startede 2017 med analyser af vilkårene i de forskellige europæiske lande. Landerapporterne, også den danske, kan du finde her. Her er der også sammenfattende rapporter, der påpeger de store forskelle i niveau og varighed imellem lande i Øst-, Syd- og Nordeuropa og som anbefaler fælles EU-regler - rammedirektiver - for at undgå fattigdom, utryghed og social dumping.

 
Emneord: 250518, Europa, EU, Kontanthjælp, Minimumsindkomster, Førtidspension, OECD, Verdensbanken, EAPN, Socialpolitik, Fattigdom
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1586 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 27.05.18 Jesper S
    Fake news

    Sagen er for vigtigt til at blive promoveret vha fake news. At koble nedskæringer i DK med vores EU medalemskab på den måde det gøres her er totalt fordrejet og fuldstændig forkert.

  • 27.05.18 Peter K Kristensen
    Nordisk Union

    Der er ingen fremtid for Danmark som vi forestiller os det inden for de rammer som EU diktere.
    Alene ville vi måske stå svagere, men hvis vis allierede os med andre nordiske lande Norge,Sverige,Island,Finland og eventuelt også britterne,ville vi stå med en stærk union sammen med lande vi har noget tilfælles med.
    I en Nordisk Union ville vi have indflydelse og medbestemmelse, hvorimod i EU bliver vi langt transformeret til at være en stat.

  • 26.05.18 Ole Jakobsen
    Misinformation

    Der sættes i artiklen lighedstegn mellem EU og Europa. EU er ikke Europa, men kun en meget lille del af kontinentet Europa.

    Det næste misvisende i artiklen er, at medlemslandene i EU, suverænt selv bestemmer niveauet af velfærden, passer ikke. Da Danmark tiltrådte Lissabon Traktaten (uden folkeafstemning), blev vi underlagt landsanbefalingerne for omkostningerne på Bl.a. velfærdsområdet. Da Danmark tilsluttede sig Finanspagten (uden folkeafstemning) og den deraf følgende Budgetlov, blev det EU, som diktere de offentlige udgifter. EU forsøger at gennemtvinge en harmonisering af velfærdsydelser til laveste niveau, så alle medlemslande har en ensartet standard, uagtet, at leveomkostningerne er vidt forskellige. I Danmark er leveomkostningerne blandt de højeste, ikke bare i EU, men i verden som helhed, hvilket medfører en betydelig øget fattigdom. EUs metode til at sikre den lavest fællesnævner, sker ved hjælp af den frie bevægelighed. Således kan borger fra andre EU lande opnå velfærdsydelser i Danmark, uden at være borger og uden at have bidraget til velfærden gennem skat, det der blev omtalt som velfærdsturisme.


    Hvorfor begynde at bruge tid og kræfter på, at ændre EU. Det ville, alt andet lige, være lettere at melde os ud og det billigste. Tilhængere siger gerne, at Danmark ikke vil kunne klare sig uden for EU, men kendsgerningen er, at Danmark ikke blev oprettet, da vi meldte os ind i EF, men har eksisteret som et samlet land i mere end 1000 år.


    Vi skal tilbage til den kerne der var i samfundet, før EU ødelagde det. Velfærd, uddannelse og sundhed var de tre bærende elementer, sammen med arbejdsmarkedsmodellen og demokrati, som blev vores samfundsmodel efter anden verdenskrig. EU har indført monopol kapitalismen, mens vi havde velfærdskapitalismen. Den ændring har, for dansk vedkommende, været katastrofal.

  • 26.05.18 Helena Victoria
    Ønskerne om forringelser kommer fra EU.

    Må jeg lige minde om at det jo altså er EU som er kommet med alle ideerne om at forringe den danske model, førtidspension, kontanthjælp, og andre social og arbejdsrelaterede emner.
    http://arbejderen.dk/node/172235
    http://arbejderen.dk/indland/her-er-de-120-velf%C3%A6rdsydelser-som-eu-truer
    http://arbejderen.dk/indland/eu-kommissionen-vil-diktere-danske-arbejdsvilk%C3%A5r
    http://arbejderen.dk/node/173061
    http://www.arbejderen.dk/indland/forhadt-reform-kom-efter-pres-fra-eu

  • 26.05.18 Tanja N
    EU skyld inforringelserne

    Det lyder smukt, men nu er det jo netop EU, som stiller krav om, at den “offentlige forbrug” reduceres og dermed har de presset Danmark til at forringe vilkårene for mennesker på offentlige ydelser.
    Den nævnte suverænitet er dermed kun en illusion.

    Ligeledes stiller EU krav om øget udbud af offentlige opgaver til private virksomheder, som i stor omfang har skabt forringelser og også øget omkostninger for befolkningen.

    EU er en privatiserings og løndumpingsmaskine, som gavner de rigeste og skader den brede befolkning.
    At tro på, en fælles aftale ville forbedre vilkårene for mennesker udenfor arbejdsmarkedet, lyder for mig naivt. Realiteten er nok, at vilkårene ville blive endnu mere.

  • 25.05.18 M. Møller
    De fattige i EU

    Hvis EU skal have en chance for at overleve som et civiliseret område, så må de også indføre ordninger såsom minimumsindkomster til de fattigste, hvis ikke begynder vi at kunne sammenligne os med lande, hvor den vigtigste dagsorden er at give til dem der har, og tage fra e andre. Husk et samfund vurderes på, hvordan det behandler sine fattige.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også