Dumpekarakter til socialministeriet: Slipper for konsekvenser trods sønderlemmende kritik

Respekten for socialindsatsen sejler i Socialministeriet, der er ligeglad med at dokumentere værdien af dansk socialpolitik. Sådan lyder essensen i overset rapport fra Statsrevisorerne.

Kendskab til effekt og værdi af socialindsatsen har været et stabilt og gentaget ønske fra de sidste mange regeringer. Men i Socialministeriet er man åbenbart ligeglad og kører sit eget løb, hvis man skal tro Statsrevisorernes seneste beretning.

“Socialministeriet har oplyst, at ministeriet ikke ønsker at opstille faste standarder eller kriterier for, hvornår en analyse kan bidrage med viden om effekt af sociale indsatser, og at ministeriet ikke finder sådan en tilgang brugbar.”


Citatet er hentet på side 38 i Rigsrevisionens seneste beretning (hent hele beretningen herunder) om grundlaget for at dokumentere effekt af sociale indsatser. Det er et område, hvor samfundet hvert år ifølge rapporten investerer 45 milliarder kroner i at hjælpe 170.000 udsatte borgere.

LÆS OGSÅ HVAD DER SKETE, DA SEKS TIDL SOCIALMIN FORESLOG EN SOCIALKOMMISSION

Sagt på jævnt dansk er ministeriet altså ligeglad med, om socialpolitikken virker. Det er nogle andre ting, det handler om, og det får da også følgende tørre bemærkning i beretningen:

“Rigsrevisionen bemærker, at dette medfører risiko for, at ministeriet bruger resurser på analyser, der reelt ikke giver en bedre viden om, hvilke indsatser der virker.”

Overset i offentligheden

Beretningen udkom den 22. marts, men er gået fuldstændig forbi offentlighedens interesse trods den skarpe kritik. I forbindelse med offentliggørelsen udsendte Børne- og Socialministeren en pressemeddelelse om, at ministeren tager Rigsrevisionens kritik til efterretning.

”Jeg tager Rigsrevisionens kritik til efterretning, og jeg er meget enig i, at det er vigtigt at få mere viden om effekterne af vores indsatser på socialområdet. Jeg hæfter mig ved, at Rigsrevisionen finder det positivt, at vi har igangsat et strategisk arbejde med at løse nogle af udfordringerne på området gennem ministeriets datastrategi.” sagde Socialminister Mai Mercado (K):


Denne fremlægning stemmer langt fra overens med beretningens indhold, for selv den omtalte datastrategi får kraftig kritik.

“Datastrategiens fokus viser, at Socialministeriet stadig er et stykke fra at indsamle data af en tilstrækkelig kvalitet,” skriver statsrevisorerne.

LÆS OGSÅ socialchefernes reaktion på kritikken

Yderligere påpeger beretningen, at ministeriets arbejde ingen betydning har for indsigten i, hvor stor effekt socialindsatsen reelt har.  

“Datastrategien forholder sig dog ikke til en række områder, der er centrale for at kunne sikre grundlaget for at dokumentere effekt af sociale indsatser, herunder:

• Rammen for at arbejde med, hvilke data der skal indhentes på nationalt niveau. Det er afgørende for at kunne dokumentere effekt af sociale indsatser, at kommunerne registrerer data om borgerens sociale problem, karakteristika og opnåede resultat. I Socialpolitisk Redegørelse 2016 oplyser Socialministeriet, at data om borgerens karakteristika og indsats skal indsamles. Det er afgørende for at sikre en relevant ramme, at også data om borgerens sociale problem og opnåede resultat indsamles.

• Om procedurerne for kvalitetssikring understøtter indsamlingen af retvisende data. Dette er afgørende for, at data har tilstrækkelig kvalitet til at kunne indgå i analyser, der kan dokumentere effekt af sociale indsatser.  

• Hvordan Socialministeriet vil anvende data til analyser, der kan dokumentere effekt af sociale indsatser. “

Udstiller socialpolitisk krise

Beretningen er ikke bare alvorlig. Den afslører side op og ned, hvor galt det står til med viden om effekt af en årlig investering på over 45 milliarder kroner på indsats, der skal hjælpe 170.000 udsatte borgere. Det er områder som misbrugsbehandling, anbragte børn og unge samt handicapområdet.

Statsrevisorerne påpeger selv betydningen af, at politikere og ministerium ved, hvad der virker.

“Siden 2006 har man politisk efterspurgt mere viden om, hvilke sociale indsatser der virker bedst for borgerne. Mere viden vil styrke grundlaget for en målrettet social indsats over for borgerne og styrke grundlaget for den politiske prioritering af indsatserne på et væsentligt udgiftsområde.”

Det er da heller ikke første gang Rigsrevisionen og Statsrevisorerne er efter Socialministeriet. Faktisk har kritikken været gennemgående under de sidste ni ministre for socialområdet. Således har området været regeret af ministre fra Konservative, SF, Radikale, Socialdemokraterne og særligt Venstre siden 2004.


Så sent som i august sidste år var Rigsrevisionen ude med en lignende kritik. Dengang havde den kigget på området for anbragte børn og unge, og daværende minister, Karen Ellemann lovede at sætte sig i spidsen for forandringer.

“Det nytter ikke noget, at vi sætter ting i værk uden at følge ordentligt op på, om det har haft den fornødne effekt. Det vil jeg sætte mig i spidsen for, at vi får ændret på fremadrettet,” sagde den daværende minister.

Den rette data er afgørende

Afsættet for den nye kritik er en grundig gennemgang af ministeriets indsamling af brugbare data til at få indsigt i effekten af de sociale indsatser. Altså informationer, der kan vise om socialpolitikken har den effekt, som politikerne ønsker og forventer.

Beretningen forklarer meget enkelt, hvad der kan danne grundlag for at aflæse effekten af en social indsats.

“En effekt af en social indsats er den forandring i borgerens situation, som kan tilskrives indsatsen. At dokumentere effekt af sociale indsatser kræver derfor, at der indsamles data om borgerens sociale problemer, karakteristika og situation. Det kræver også data om den sociale indsats, som borgeren har modtaget, resultatet af indsatsen og eventuelle sideløbende eller tilkommende indsatser i undersøgelsesperioden.”

Videre forklarer beretningen, hvorfor den rette viden er afgørende for at indrette de sociale indsatser, der altså årligt koster over 45 milliarder kroner eller over 225.000 i gennemsnit per borger, der modtager et eller flere af de sociale tilbud.


“Viden om effekt af sociale indsatser er afgørende for, at borgerne tilbydes de indsatser, der bedst kan påvirke deres livssituation i en positiv retning. Viden om effekt af sociale indsatser kan også medvirke til, at staten og kommunerne prioriterer udgifterne på det sociale område, der hvor de har størst virkning, og dermed anvender resurserne mest effektivt.”

Herefter sætter Statsrevisorerne tryk under ved at minde om, at skiftende regeringer har haft fokus på dette område i over ti år.

“Siden 2006 har de siddende regeringer og KL gennem de årlige aftaler om kommunernes økonomi været enige om at arbejde hen imod en bedre dokumentation af effekt af sociale indsatser.”  

Meningsløs dataindsamling

Men ifølge Statsrevisorerne har Socialministeriet langt fra haft fokus på at indsamle data på en måde, så det kan bruges. Beretningen peger blandt andet på, at it-systemer ikke har virket, at viden har sejlet om, hvilke data, der skulle indberettes og metoderne til at indsamle data har været nærmest tilfældige.

Denne rodede tilgang har skabt et uoverskueligt datagrundlag.

“Undersøgelsen viser, at der er væsentlig risiko for, at data i de nationale statistikker ikke er retvisende. Rigsrevisionen konstaterer, at Socialministeriet ikke i tilstrækkelig grad har understøttet arbejdsgange, der sikrer, at data er pålidelige, dækkende og aktuelle.  

...

Undersøgelsen viser, at der er risiko for, at data i de undersøgte nationale statistikker ikke er pålidelige. For det første har kommunerne udfordringer med de tekniske løsninger til at indberette data. Det er ofte uklart for kommunerne, om problemerne skyldes fejl i egne fagsystemer eller fejl i Socialministeriets it-løsning til at indsamle data.

...

For det andet er procedurerne for og metoderne til at kvalitetssikre data forskellige på tværs af de undersøgte statistikker. Rigsrevisionen finder, at Socialministeriet bør arbejde ud fra faste og standardiserede procedurer for at kvalitetssikre data. Dette skal sikre kontinuitet og ensartethed for kommunerne, så de kan tilrettelægge deres arbejdsgange herefter.”

 

FAKTA om Statsrevisorerne og Rigsrevisionen

Formålet med Statsrevisorerne er at overvåge, "at skatteborgernes penge bruges, som Folketinget har besluttet, og at forvaltningen er så effektiv som muligt.” Statsrevisorerne har eksisteret siden den første grundlov i 1849. De er 6 politikere udpeget af Folketinget til at revidere statens regnskaber. De kan basere deres arbejde på Rigsrevisionen. Rigsrevisionen har eksisteret siden 1976.

“Rigsrevisionen reviderer på vegne af Folketinget og styrker en ansvarlig forvaltning til gavn for borgerne. Vi reviderer statsregnskabet og regnskaber for offentligt finansierede virksomheder og efterprøver, om offentlige midler anvendes lovligt og effektivt. Vores revisioner udføres i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,” oplyser Rigsrevisionen selv på sin hjemmeside.

Ministre siden 2004

  • Eva Kjer Hansen (V): august 2004 - september 2007
  • Karen Jespersen (V): september 2007 - april 2009
  • Karen Ellemann (V): april 2009 - februar 2010
  • Benedikte Kiær (K): februar 2010 - oktober 2011
  • Karen Hækkerup (S): oktober 2011 - agust 2013
  • Annette Vilhelmsen (SF): august 2013 - februar 2014
  • Manu Sareen (R): februar 2014 - juni 2015
  • Karen Ellemann (V): juni 2015 - november 2016
  • Mai Mercado (K): november 2016 -

 

 

 

Emneord: Socialkrisen, Socialkrise, Socialministeriet, Socialministre, Socialminister, Eva Kjer Hansen, Karen Jespersen, Karen Ellemann, Benedikte Kiær, Karen Hækkerup, Annette Vilhelmsen, Manu Sareen, Mai Mercado, Rigsrevisionen, Statsrevisorerne, Socialdebat 2018
Den Offentlige på DenOffentlige.dk Du er DenOffentlige!...
Aktivitet: Artikler: 197 | Events: 4

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også