Danmarks største guldfund udstilles i sommerferien

Nu bliver det muligt at se det store guldfund, fundet på en mark et sted i Vejen Kommune. Det udstilles på Museet på Sønderskov fra torsdag den 14. juli og to uger frem.

Det gav genlyd vidt omkring da det for nogle uger siden blev offentliggjort at den hidtil største guldskat fra Vikingetiden var blevet fundet et sted i Vejen Kommune.

LÆS OGSÅ: Amatører finder Danmarks største guldskat

Fundet, som består af seks guldarmringe, og en sølvarmring - vejer cirka et kilo og vurderes at stamme fra omkring 950 og kan ses på Museet på Sønderskov fra den 14. juli kl. 11, hvor en åbningsreception vil markere den specielle særudstilling. Guldfundet kan ses frem til den 31. juli.


-Vi er meget stolte over at vi kan give vores gæster mulighed for at se dette enestående fund. Det er en vigtig brik i forståelsen af magtstrukturerne i vikingetidens Danmark, samtidig med at det er nogle utrolig smukke armringe - det er fantastisk håndværk, siger Bo Ejstrud, der er museumsleder på Museet på Sønderskov.

Bo Ejstrud fortæller, at det ikke er unormalt med sølv fra vikingetiden, til gengæld er guldfund meget sjældne.

-Ringene har tilhøret mennesker i samfundets allerhøjeste elite dengang for godt 1000 år siden. Det er folk, som har været med til at forme samfundet på et tidspunkt, hvor det var under politisk forandring. Endnu kan vi ikke sige meget om fundstedet, for vi har ikke haft tid til at undersøge det. Endnu. Men vi tør godt sige, at hvem det end var, som ejede guldet så var det en person, der må have været tæt på kongemagten. Nogen som har kendt Gorm og Harald.

Udover guldfundet vil det også være muligt at se andre fund, som er gjort på den pågældende mark.

 

Fakta

  • Guldfundet er udstillet på Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup fra den 14. juli til den 31. juli. Åben dagligt fra kl. 11.00-16.00. 
    Der opkræves en entré på 40 kr. for voksne, børn er gratis.
  • Skatten er fra 900-årene og er sandsynligvis lagt i jorden i samme periode. Den består af syv armringe, en af sølv og seks af guld.
  • Selv om der er tale om armringe, så er det ikke sikkert, at de er beregnet til at blive båret. I sagaerne bruges de som gaver fra ledende mænd til deres mest trofaste undersåtter. Det var en måde at sikre loyalitet og politiske alliancer. De kan sammenlignes med senere tiders medaljer og ordener som kongehuset kan uddele for at anerkende en særlig fortjenstfuld indsats eller en særlig vigtig forbindelse.
  • Læs mere på Museet på Sønderskovs hjemmeside

 

Emneord: Guldfund, Vikingetiden, Vejen Kommune, Uge 28
Vejen Kommune på DenOffentlige.dk Vejen Kommune
Aktivitet: Artikler: 6 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også