Foto: Jens Astrup

Bonusser til offentlige chefer: Staten undersøger mens region fortsætter som før

Løhde vil have undersøgt bonusser i staten efter direktører i Banedanmark fik i 2016 udbetalt bonusser, selv om de ikke nåede deres mål. I Region Hovedstaden skal der ikke laves flere undersøgelser.

Efter flere historier om bonusser til offentlige chefer, skal præstationsbonusser i den statslige sektor nu kulegraves.

Innovationsminister Sophie Løhde (V) har valgt at imødekomme et politisk flertal, som har opfordret regeringen til en undersøgelse af området. Det skriver DR Nyheder.

Undersøgelsen kommer, efter at DR Nyheder har kunnet fortælle, at direktører i Banedanmark fik udbetalt bonusser i 2016, selv om flere af dem ikke indfriede deres fastsatte mål.

Få overblik fra DenOffentlige

DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur

Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.  

Seks direktører fik bonusser på mellem 100.000 og 125.000 kroner.

- Jeg vil nu sætte gang i en undersøgelse af, hvordan resultatløn bliver brugt i staten.

- Altså i hvilke institutioner og i hvilket omfang det bliver brugt, og om retningslinjerne er dels tilstrækkeligt klare, og dels om de bliver overholdt, siger Sophie Løhde til DR Nyheder og understreger, at resultatløn også er et vigtigt værktøj til at motivere.

Tilløbet til at få sat gang i undersøgelsen er i højere grad at få klarlagt tilfælde, hvor brugen af bonusser bliver givet per automatik, lyder det.

Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti har alle krævet en analyse af bonusserne.

- Jeg synes, at det er rimeligt, at regeringen giver en redegørelse for den udvikling, vi har set, hvor bonusser åbenbart er en fast bestanddel af arbejdet inden for den offentlige sektor, sagde DF's gruppeformand, Peter Skaarup, til Ritzau i slutningen af februar.

Finansordfører Benny Engelbrecht (S) er tilfreds med, at undersøgelsen nu kommer.

- De eksempler, der er blevet frembragt i den offentlige debat, viser, at det langt fra altid er enkelt at gennemskue, hvorfor der er givet en bonus.

- Hvis der er brug for en præcisering af reglerne eller andet, må vi træffe de beslutninger efterfølgende, siger han.

SF's Karsten Hønge mener, at det kun kan gå for langsomt med undersøgelsen:

- Der skal komme mere end en undersøgelse ud af det her. Jeg forventer, at regeringen også handler. Der er hårdt brug for et opgør med åremålsansættelser og den syge bonuskultur, skriver han i en mail til Ritzau.

Ifølge DR Nyheder blev der alene i staten udbetalt 663 millioner kroner i resultatløn og præstationsbonusser. Det skete, selv om det ifølge eksperter ikke vides, om det har en effekt.

Region Hovedstaden fortsætter 

Mens bonusser nu skal granskes i staten, så føler regionsrådsformanden i Region Hovedstaden sig tryg ved udbetalingen af engangsvederlag i regionen.

- Vi føler os trygge ved, at man udbetaler engangsvederlag til dem, der har lavet en ekstraordinær indsats, siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).

På et møde tirsdag i sidste uge drøftede regionsrådspolitikerne vederlagene.

Innovationsminister Sophie Løhde (V) oplyser, at hun nu vil have en undersøgelse af bonusserne i staten. Men i Region Hovedstaden vil Sophie Hæstorp ikke sætte yderligere undersøgelser i gang.

- Vi har besluttet os for at følge op på det igen om et år. Det er reelt meget få penge, der er tale om - svarende til en promille af den samlede lønsum. 

- Vederlagene er noget, som er aftalt med organisationerne som en del af lønudviklingen. På den baggrund har vi ikke tænkt os at lave yderligere undersøgelser, siger Sophie Hæstorp Andersen. 

Debatten om bonusserne er kommet, efter at DR Nyheder har kunnet fortælle, at en direktør i Region Hovedstaden fik et eftervederlag på 100.000 kroner for implementeringen af det udskældte it-system Sundhedsplatformen.

Sophie Hæstorp Andersen kan godt forstå, hvis nogen synes, at eftervederlaget til direktøren er mærkværdigt, men den var givet i overensstemmelse med reglerne, fortæller hun.

- Vi fandt ud af, at det alene var givet på baggrund af vedkommendes indsats og ikke på baggrund af resultater, siger hun.

Ifølge Region Hovedstaden har Sundhedsplatformen kun i det ene tilfælde været årsagen til, at der blev udbetalt et engangsvederlag.

Sidste år belønnede regionen mere end 2200 medarbejdere, ledere og direktører. Fra 2014 til 2017 er der udbetalt 75 millioner kroner i engangsvederlag.

/ritzau/

Emneord: 120318, Sophie Løhde, Direktørbonus, Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen, Sundhedsplatformen
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6587

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også