Syge teenageres ret til information og samtykke overses

I flere tilfælde er det forældre, der skriver under på 15-åriges samtykke til behandling eller indgreb.

Syge børn har præcis som voksne ret til information om deres sygdom, og fra de fylder 15 år, har de ikke bare ret til at blive informeret, men det er også den unge, der kan give samtykke til behandling eller indgreb.

Alligevel sker det, at det er forældrene og ikke barnet selv, der skriver under - enten fordi den unge ganske enkelt ikke bliver spurgt, eller fordi de behandlende læger ikke kender reglerne. Det skriver Kristeligt Dagblad.

- Vi kender ikke det præcise omfang, for det er aldrig blevet undersøgt. Men vi har set flere eksempler på, at unge over 15 år ikke selv har givet deres samtykke, siger afdelingslæge ved Ungdomsmedicinsk Videnscenter på Rigshospitalet Kirsten Boisen til avisen.

- Samtidig møder vi i undervisningen af sundhedspersonale både læger og sygeplejersker, som faktisk ikke er klar over, at de unge har den rettighed. Tilsammen giver det os et billede af, at det her sker for tit, og at der er brug for bedre information om unge patienters rettigheder, fortsætter hun.

På landets største børnehospital, H.C. Andersens Børnehospital i Odense, medgiver man, at det kan glippe med underskrifterne, men det holder ikke ledende overlæge Arne Høst vågen om natten.

- Vi er udmærket klar over, at de 15-årige skal give deres samtykke, og vi bestræber os altid på at indhente deres underskrifter, men jeg kan ikke sige mig fri for, at det også glipper hos os, siger han til Kristeligt Dagblad, men tilføjer:

- Det er dog ikke noget, jeg mister søvn over, så længe de unge reelt er velinformerede om, hvad der skal ske og er indforståede med det. Og det er de på vores afdelinger.

I sidste uge kom det frem, at der er forskel på den information, som alvorligt syge børn tilbydes afhængig af, hvor i landet de bliver behandlet.

Men manglende information og samtykke handler om andet og mere end principper, mener Kirsten Boisen, fordi samtykkeretten står i sundhedsloven.

Emneord: Børn og unge, Syge børn, Samtykke erklæring, Samtale
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6384

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

TILMELD NYHEDSBREV

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige udgives alle hverdage, når det væsentlige er indsamlet og tilbyder:

  • Overblik
  • Ingen betalingsmure
  • Videndeling
  • Nyheder, cases, blog og debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Modtag også nyhedsbrev fra:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også