Staten sikrer ikke borgeres data godt nok, viser rapport

It-sikkerhed skal forbedres, lyder det fra minister efter rapport, som viser, at statens sikkerhed halter.

Flere statslige myndigheder er ikke gode nok til at sikre danskernes data. Det konkluderer en ny rapport fra Digitaliseringsstyrelsen, skriver Berlingske.

Kigger man på den internationale it-sikkerhedsstandard, så lever Danmark langt fra op til kravene ifølge rapporten.

Det er vigtigt, at den digitale sikkerhed bliver forbedret, lyder det fra innovationsminister Sophie Løhde (V).

- Det er et vink med en vognstang om, hvor vigtigt det er, at vi tager it-sikkerheden alvorligt.

Få DenOffentliges overblik

DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur

Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udfordringer hver dag.  

- Vi er et af de mest digitaliserede lande overhovedet, og det gør os mere sårbare over for hackerangreb. Derfor skal vi steppe op og opruste på vores digitale sikkerhed, siger hun til avisen.

Der er en stigende grad af angreb mod Danmark og det offentlige ifølge ministeren.

- Der er en stigende aktivitet. Hackerangreb finder sted hele tiden - hver eneste dag, på alle tider af døgnet.

- Danmark og det offentlige bliver løbende udsat for angreb forskellige steder fra, siger Sophie Løhde til Berlingske.

Rapporten peger blandt andet på fire områder, hvor der er problemer med it-sikkerheden. 

Det er risikovurderinger af cybertruslen, måling af egen informationssikkerhed, leverandørstyring - eksterne leverandørers håndtering af data - og beredskabsplaner, skriver Berlingske.

Derudover mangler 43 procent af myndighederne at udarbejde en plan for sikkerheden.

Rapportens resultater vækker bekymring hos Henning Mortensen, formand for Rådet for Digital Sikkerhed.

- Det er bekymrende, for uden planer for sikkerheden er det op til tilfældigheder, om de statslige institutioners sikkerhed bliver krænket.

- Det er ubehageligt for dem, det går ud over, og det er samtidig uheldigt, hvis det går galt i større skala. Så kan det være med til at underminere borgernes tillid til digitaliseringen, siger han til Berlingske.

Sophie Løhde vil i den kommende tid sammen med forsvarsministeren, Claus Hjort Frederiksen (V), fremlægge en ny strategi på området.

Her vil de 500 millioner kroner, som i forsvarsforliget er sat af til at styrke it-sikkerhed, komme i spil, skriver avisen.

/ritzau/

 

Emneord: IT-sikkerhed, Databeskyttelse, Sophie Løhde, Hackerangreb, Henning Mortensen, Rådet for Digital Sikkerhed, Claus Hjort Frederiksen, Digitalisering, Digitaliseringsstyrelsen
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6195

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 13.02.18 Anne-Marie Krogsbøll
    Kunne man ikke ta' og tænke sig om...

    ... inden man fremturer med yderligere kæmpe og risikable IT-projekter, såsom genomcenter, Computerome og Watson Health?

    Ud over det principielt uetiske i at frarøve befolkningen deres privatliv og forære det til medicinalindustrien - UDEN befolkningens viden og samtykke - så har vi bevisligt simpelthen ikke styr på sikkerheden omkring vore persondata. Det er slået fast den ene gang efter den anden gennem de seneste mange år - det er ikke noget nyt, og man har intet gjort for at få styr på dette indtil nu. Udviklingen er drevet af lobbyister fra medicinalindustrien og IT-industrien - og vore ministre har formuer placerede i aktier i disse industrier.

    Her er endnu et bevis på, hvor farlig denne løbske udvikling er: https://www.version2.dk/artikel/personfoelsom-fuldmagt-blev-tilgaengelig-1400-personer-paa-sundheddk-1084351#comment-371984

    Den ene historie efter den anden af den type - alligevel har man fuld fart frem mod katastrofen. Hvis det er så svært at forudse ulykker som denne, bør man så ikke - hvis man er et fornuftigt mennesker - undlade at fortsætte kritikløst i den retning?

    Ministerens ord er varm luft - man vil hellere smide alle pengene i disse uetiske og usikre kæmpeprojekter, end man vil sætte penge af til ordenligt datasikkerhed. Det kommer ikke til at ske - om 10 år skal vi høre den samme sang igen, hvor man spille overrasket over, hvor slemt det står til, og lover forbedringer fremover. Det kommer ikke til at ske, for man er så forhippet på at være først på beatet rent IT-mæssigt, at man vil fortsætte med at prioritere sikkerheden og forsigtigheden allernederst.


Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige