Sexvideo-sag: 1000 unge sigtes for at dele videoer

Straffeloven forbyder besiddelse og deling af foto og video af personer under 18 år, hvis der er et seksuelt indhold. Nu bliver flere end 1000 sigtet i en sag fra 2016. De unge har ikke modtaget sigtelsen endnu.

Politiet vil i den kommende tid rejse sigtelse mod flere end 1000 personer over hele landet for distribution af børneporno. Der er fortrinsvis tale om unge mennesker, oplyser Rigspolitiet.

De mange sigtede er mistænkt for at have delt to videosekvenser og et billede på Facebooks chatplatform, Messenger. Hos Nordsjællands Politi fortæller politikommissær Henrik Gunst, at der er tale om en ældre sag.

- Det kan jeg bekræfte. Det er det samme materiale, som vi tidligere har set, fortæller politikommissæren.

LÆS OGSÅ: ADVOKAT KRITISERER POLITIETS FREMGANGSMÅDE

Tilbage i 2016 blev flere personer straffet med bøde efter at have delt videosekvenser med en nordsjællandsk pige, der gik i folkeskolen. På videoerne blev hun af flere drenge udsat for forskellige seksuelle handlinger.

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte, er gratis debat, videndeling og nyheder, som 100.000 mennesker hver måned læser. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

Efter at de danske sager blev afgjort for to år siden, har Facebook frem til efteråret 2017 registreret flere delinger af de samme videoer. De oplysninger er via de amerikanske myndigheder tilgået det europæiske politisamarbejde, Europol.

LÆS OGSÅ: OVERVÅGNINGSPROGRAM AFSLØREDE DELINGER

Herfra er oplysningerne gået videre til Rigspolitiet og politikredsene, som har arbejdet på at finde frem til identiteten af de mistænkte.

- De oplysninger, som vi i første omgang har fået, er blandt andet Facebook-id og den slags, fortæller politikommissær Robert Jensen fra Københavns Politi.

Hos Rigspolitiets it-efterforskningsafdeling, NC3, fortæller politikommissær, at en betydelig del af de sigtede er piger.

- Vi troede, at det var drenge, som stod bag det, men en femtedel af dem – cirka 200 – er faktisk piger, som har delt videoen, siger han til Berlingske.

Straffeloven forbyder besiddelse og deling af foto og video af personer under 18 år, hvis der er et seksuelt indhold. Også selv om personerne lovligt kan have sex, fra de er fyldt 15 år.

Straffen kan gå fra bøde og op til ubetinget fængsel i to år.

På nær Bornholms Politi har alle landets kredse rejst mistænkte i sagen. Derudover er der en sag i Grønland, og yderligere er der fire sager mod personer, som er udrejst af landet. Alt i alt løber det op i 1005 sigtelser.

Hos Nordsjællands Politi fortæller Henrik Gunst, at man nu skal i gang med at rejse sigtelser mod de mange mistænkte. Samtidig opfordrer han alle - navnlig unge mennesker - til at være varsomme med, hvad man deler.

- Det er vigtigt for os at komme med den opfordring. Der er ulovligt bare at besidde den slags, så det skal væk, lyder det fra Henrik Gunst.

Advokat: Retssystemet har fornyet sig
Umbrella-sagen, som ovennævte sag er blevet døbt, viser vigtigheden af, at politiet samarbejder med sociale medier som Facebook, mener advokat Miriam Michaelsen, der er formand for Digitalt Ansvar. Det er en forening, der vil bekæmpe seksuelle krænkelser på nettet.

- Facebook har været direkte involveret i forhold til at levere dokumentation af deling af børnepornografisk materiale i den her sag.

- Folk har haft den opfattelse, at når man skrev på Messenger, så var man ”home safe”. Men faktum er, at deling af børnepornografisk materiale er alvorlig kriminalitet, siger hun.

Det betragtes som alvorlig kriminalitet at dele krænkende fotos og videoer af mindreårige uden samtykke. Og det har fået Facebook til at gribe ind over for de mistænkes private samtaler på det sociale medie. 

En handling som Miriam Michaelsen håber, at Facebook fortsætter med. 

For materialet, som Facebook kan levere, er ofte nødvendigt for at kunne løfte bevisbyrden i sager om digitale sexkrænkelser.

- Sagens omfang viser, hvor afgørende det er, at der etableres konstruktive samarbejder mellem politi og de sociale medier i kampen mod ulovlig billeddeling, for at undgå at en forbrydelse spreder sig og tager til i omfang, siger hun. 

For to år siden startede hun sit arbejde med sager om digitale krænkelser. 

- Dengang var udfordringen, at modtagelsen af de krænkede afhang af politikreds og modtager. Politiet havde ikke klare retningslinjer for, hvordan de skulle registrere, håndtere og bevissikre i disse sager.

Derfor er den aktuelle Umbrella-sag ifølge advokaten også et foreløbigt gennembrud i forhold til at få stillet krænkere til ansvar for deres handlinger.

- Det er et klart tegn på, at nu begynder retssystemet faktisk at følge med i sager om digitale sexkrænkelser, siger hun. 

 

FAKTA: Børnepornosag fordeler sig på 11 politikredse
De unge har ikke modtaget sigtelsen endnu, men de vil i den kommende tid blive indkaldt til afhøring på den lokale politistation. 

Sagen er forankret hos Nordsjællands Politi, der har arbejdet tæt sammen med Københavns Politi, Københavns Vestegns Politi og det Nationale Cyber Crime Center (NC3). 

Sammen har de koordineret indsatsen, der strækker sig over 11 ud af Danmarks 12 politikredse samt Grønland.

Her er en foreløbig oversigt over, hvordan sagerne fordeler sig imellem landets politikredse. Den præcise fordeling af sager mellem politikredsene kan stadig ændre sig.

Nordjyllands Politi: 55 sager.

Østjyllands Politi: 77 sager.

Midt- og Vestjyllands Politi: 62 sager.

Sydøstjyllands Politi: 50 sager.

Syd- og Sønderjyllands Politi: 35 sager.

Fyns Politi: 34 sager.

Midt- og Vestsjællands Politi: 47 sager.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: 20 sager.

Nordsjællands Politi: 286 sager.

Københavns Vestegns Politi: 151 sager.

Københavns Politi: 183 sager.

Grønlands Politi: En sag.

Kilde: Rigspolitiet. 

/ritzau/

 

Emneord: Børneporno, Sexisme, Børn og digitale medier, Børn og Medier, Børn og unge, Kriminalitet, Rigspolitiet, 160118
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6195

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 21.01.18 Doris
    Umbrella sagen

    Lad mig starte med at sige, jo det er så forkert at de unge har delt den der sexvideo og jeg føler for den pige det gik ud over. Men når det så er sagt; synes jeg primært at det er os voksne som har fejlet! Det er os som skulle side på anklagebænken, ikke vore børn! Vi har fejlet ved ikke at klæde vore unge godt nok på til at færdes på de sociale medier. Vi har fejlet ved selv at være uvidende om forholdene. Hvordan kan vi forvente at børnene (ja mange af dem som idag er anklaget var på gerningstidspunktet under 18 år) kender loven, ved hvad der er forkert eller ej (både lovmæssigt men også moralsk), når vi ikke oplyser dem om dette, og når nettet flyder over med fail videos samt pornografi i form af billeder og videoer? Og hvis de så havde kendt loven, hvordan kunne børnene så vide at pigen var under 18 år? Det er os voksne, forældre, lærere, politikere og organisationer der primært har fejlet ved ikke at lære vores børn tilstrækkelig om god og sikker adfærd på nettet og ved ikke at give dem klar besked om lovgivningen i disse situationer, og vores svigt går nu udover vores børn som nu må betale prisen og i værste tilfælde må sige farvel til deres fremtidsdrømme pga. denne sag. De fleste unge viste ikke at de gjorde noget ulovligt eller forkert da de delte, de tænkte simpelthen ikke over det. Selvom det kommer til at stå i deres børneattester er disse anklagede børn og unge IKKE pædofile, da de fleste som sagt var nogenlunde jævnaldrende med pigen det gik ud over. Denne sag er så trist og så uretfærdigt for alle parter, bortset fra måske for de drenge der var til stede under selve akten og som filmede den og startede med at sprede materialet. Mvh en forældre (til nogle børn som ikke har spredt materialet men som lige så godt kunne have gjort det).

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige