Selvom december var rekordhøj: Sidste år bød på færre konkurser end året før

Syv procent færre selskaber gik konkurs i 2017 end forrige år. Kun stigende tal på Bornholm og Fyn.

Sidste år gik 6293 konkurs, men det er godt syv procent færre end året forinden, viser tal fra analysevirksomheden Experian.

Tilbagegangen sker på trods af, at konkurserne i december næsten blev fordoblet sammenlignet med sidste år og nåede det højeste niveau nogensinde.

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte, er gratis debat, videndeling og nyheder, som 100.000 mennesker hver måned læser. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

Det er sket i forbindelse med, at Erhvervsstyrelsen har fremtvunget ekstraordinært mange tvangsopløsninger af selskaber. Det sker blandt andet, hvis selskaberne ikke får indsendt årsregnskab i tide.

Og så spiller det også ind, at det er blevet lettere at oprette en virksomhed i form af de såkaldte IVS-selskaber, der kun kræver en startkapital på en krone, forklarer Jonas Meyer, der er økonom hos Dansk Erhverv.

Han siger, at der trods et opsving altid vil være virksomheder, der går konkurs.

- Når efterspørgslen stiger, vil flere byde på markedet, men det betyder også, at konkurrencen stiger. Og den naturlige konsekvens af det er, at nogle må gå konkurs, siger Jonas Meyer.

Rent geografisk er det kun på Bornholm og Fyn, at antallet af konkurser blev større i 2017 end året før. I resten af landet var tendensen nedadgående.

Det er fortsat hovedstadsområdet, der står for langt de fleste konkurser - mere end halvdelen.

Og københavnerne er også nederst i den kedelige ende af listen, når man tager udgangspunkt i antallet af konkurser per 1000 virksomheder.

- Der er traditionelt flere virksomheder i storbyer, og de er ofte af en type, som er lettere at starte op, men også mere sårbare og lettere at lukke ned igen. 

Kigger man på, hvilke brancher der har været hårdest ramt, så fører handel an med 1269 konkurser. Det er dog en tilbagegang på 2,8 procent.

Bemærkelsesværdigt er det, at der godt nok er 136 landmænd, der måtte dreje nøglen om, men det er et fald på næsten 40 procent sammenlignet med 2016.

/ritzau/

Emneord: Konkursbegæring, Konkurser, 040118
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6376

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

TILMELD NYHEDSBREV

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige udgives alle hverdage, når det væsentlige er indsamlet og tilbyder:

  • Overblik
  • Ingen betalingsmure
  • Videndeling
  • Nyheder, cases, blog og debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Modtag også nyhedsbrev fra:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også