Samarbejde skal forhindre medicinfejl

Tusindvis af fejl med medicin registreres hvert år på sygehuse, plejehjem og i hjemmeplejen. Det vil et nyt samarbejde ændre på.

Der sker for mange fejl med medicin i det danske sundhedsvæsen, og det går ud over borgere og patienter, som kan få skader eller i værste fald dø, når der er kuk i medicinen.

Derfor går en række danske myndigheder og organisationer sammen om et nyt initiativ, der skal nedbringe antallet af medicinfejl. Initiativet "Medicin uden skade" lanceres onsdag. Bag det står blandt andet organisationen Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

- Det handler om at halvere antallet af skader, der opstår som følge af medicin, over de næste fem år, siger organisationens direktør, Inge Kristensen. 

Mere om medicinhåndtering

Find flere nyheder, viden og cases om medicinhåndtering på DenOffentlige.  

- Medicin er godt som udgangspunkt og hjælper mange. Men der sker mange skader. Isoleret set er de hyppigste skader i sundhedsvæsnet forbundet med medicin. Og det er især svage patienter, som bliver udsat for disse skader, tilføjer hun.

Især de alvorlige fejl skal nedbringes. Det skal ske ved at høre erfaringer fra patienter, personale og eksperter. Og så skal de gode eksempler, hvor det er lykkedes at nedbringe antallet af fejl, udbredes.

Typiske fejl med medicin kan være, at en patient får for meget medicin, for lidt medicin, medicin på det forkerte tidspunkt eller i en uheldig kombination med en anden slags medicin. 

Ifølge verdenssundhedsorganisationen, WHO, er der især høj risiko for fejl, når patienter får mange forskellige midler på samme tid, og når patienter flyttes på tværs af sektorer eller afdelinger. 

Få overblik fra DenOffentlige

DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur

Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.  

Og så er der særlige lægemidler, der kan være farlige i bestemte situationer. Det er for eksempel insulin, morfin og blodfortyndende midler.

- For eksempel blodfortyndende medicin gør, at blodet ikke størkner. Det gør det farligt at blive opereret, hvis man ikke er stoppet med at tage sin medicin et stykke tid inden, siger Inge Kristensen.

Ifølge Dansk Patientsikkerhedsdatabase blev der indberettet 15.000 utilsigtede hændelser med medicin fra regionerne i 2016. I kommunerne blev der tilsvarende indberettet knap 75.455 fejl. Langt fra alle hændelser fører til skader.

Bag "Medicin uden skade" står blandt andet også Styrelsen for Patientsikkerhed, Lægemiddelstyrelsen, Danske Regioner, Danske Patienter, KL samt Dansk Sygeplejeråd.

De næste fem år skal der hvert hele og halve år følges op på, om initiativet virker.

Fakta: Patienter og borgere får skader efter medicinfejl

  • I 2016 blev der i alt indrapporteret 90.661 tilfælde af utilsigtede hændelser i forbindelse med medicinering.
  • Heraf blev 75.455 tilfælde indrapporteret fra kommunerne eksempelvis fra hjemmeplejen eller plejehjem. 
  • 9896 tilfælde af medicinfejl blev indrapporteret fra sygehuse. 
  • 5108 tilfælde blev anmeldt fra andre institutioner i regionerne eksempelvis i psykiatrien. 
  • Samlet blev der i 2016 rapporteret cirka 189.000 såkaldt utilsigtede hændelser i sundhedsvæsnet inklusiv medicinfejl. De står altså for omkring halvdelen af det samlede antal fejl.
  • I kommunerne blev der samlet indberettet 116.366 fejl. Langt de fleste fik ingen eller milde skader. Men godt syv procent af fejlene endte med moderate skader, der krævede behandling eller indlæggelse. Én procent endte med alvorlige skader, der var permanente eller livstruende, mens 0,14 procent døde.
  • På sygehusene blev der i alt indberettet 42.797 fejl. Også på sygehusene gælder, at langt de fleste blev kategoriseret med ingen eller milde skader. Men 17 procent fik moderate skader, mens godt fem procent var alvorlige. 0,75 procent var dødelige fejl. 
  • 10.572 utilsigtede hændelser blev anmeldt fra andre institutioner i regionerne eksempelvis i psykiatrien. Her fik omkring 10 procent moderate skader, knap 3,5 procent fik alvorlige skader, mens 0,3 procent døde som følge af skaderne. 

Kilde: Dansk Patientsikkerhedsdatabases årsberetning 2016 fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

/ritzau/

Emneord: 190318, Medicinhåndtering, Medicin, Sundhed, Medicin uden skade, Styrelsen for Patientsikkerhed, Lægemiddelstyrelsen, Danske Regioner, Danske Patienter, KL, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Inge Kristensen, Medicinfejl
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6383

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

TILMELD NYHEDSBREV

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige udgives alle hverdage, når det væsentlige er indsamlet og tilbyder:

  • Overblik
  • Ingen betalingsmure
  • Videndeling
  • Nyheder, cases, blog og debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 20.03.18 allan steensen
    Jeg hilser initiativet "Medicin uden skade" meget velkommen om forbruger af blodfortyndende medicin.

    Jeg hilser initiativet "Medicin uden skade" meget velkommen som forbruger af blodfortyndende medicin. Jeg ønsker "Medicin uden skade" en god vind i håb om nu, at være meget mere sikret i operationsøjemed. For som "Medicin uden skade" skal tilsikre, - blodfortyndende medicin gør, at blodet ikke størkner. Det gør det farligt at blive opereret, hvis man ikke er stoppet med at tage sin medicin et stykke tid inden, siger Organisationens Direktør Inge Kristensen.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Modtag også nyhedsbrev fra:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også