Sådan gik stor kampagne: Unge vælgere overrasker positivt

- Der er ingen tvivl om, at de allerfleste unge gerne vil samfundet og gerne vil demokratiet. Men opmærksomheden er flygtig, siger projektleder Nanna Holst fra TV 2 Regionerne om Opstemt-kampagnen under KV/Rv17.

De unge vælgere er dem, der typisk stemmer mindst. ’kommuner’ og ’kommunalvalg føles kedelige og uden relevans for den unges hverdag. 
 
- Vi lærte meget hurtigt, at mange af dem havde nul fornemmelse af, hvad en kommune laver, og hvad de lokale politikeres valg betyder for deres eget liv. I det lys var det meningsløst at bede dem om at stemme. Vi måtte begynde et andet sted og det var med at hæve bevidstheden hos de forudsætningsløse unge om, hvad det lokale demokrati overhoved går ud på, siger Nanna Holst, der ledte TV 2 Regionernes mission.

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte, er gratis debat, videndeling og nyheder, som 100.000 mennesker hver måned læser. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

Svaret blev samarbejder med hundredevis af unge vælgere på uddannelsesinsitutionerne. En webserie om kærlighed og kommunalvalg på Facebook, skabt i samarbejde med unge talenter på Metronome. En nyudvilket chatrobot på Messenger. En musikvideo på Youtube og en sang på Spotify. Live-events med valgindhold på nye måder, og unge som hovedpersoner på TV 2 Regionernes egne platforme – både som kilder og behind the scenes gennem det meste af 2017. Den landsdækkende kampagne blev kaldt #Opstemt for at tale de unge, valget og det lokale demokrati op.
 
”Man kan ikke tillade sig at brokke sig, hvis man ikke har stemt”
Unge Vælgere, Megafon december 2017
 
De mange indgange
Noget af styrken i TV 2 Regioners unge-univers var de mange indgange til valget. 
Helt essentielt var, at flertallet af de unge opdagede TV 2/TV 2 Regionernes kandidattest. 56% siger, at de brugte den, og det antal skal ses i lyset af, at begrebet ’kandidattest’ er så eksotisk, at hele 20% ikke engang havde hørt om kandidattests i valgperioden. 
Selve #Opstemt-kampagnen genkendes af 25% af de adspurgte. Den levede primært på de sociale medier, hvor de unge i forvejen var og med nyt indhold i deres Facebook feed hver dag i november. Det, de især kunne bruge kampagnen til, var at 
1. De blev mindet om at der var kommunalvalg (22%)
2. Serien fortalte på en sjov måde, hvad kommunalvalget gik ud på (16%)
3. De kunne tagge andre, som kunne stemme (12%)
 
Her fik de unge deres kommunalvalgsviden fra
Målgruppen peger på TV som det primære sted, de får deres kommunalvalgsviden fra (42%), skarpt efterfulgt af Netmedier (40%) og Sociale Medier (38%). TV har dermed overhalet de sociale medier, som flest unge inden valget pegede på som det sted, de ville få deres viden fra (50%). 
 
”Bor i lokalt ydersamfund, stemte for at sikre at vi ikke bliver glemt”
Unge Vælgere, Megafon december 2017
 
Vigtigt med interesse også mellem valgene
Som public service-medier føler TV 2 Regionerne en særlig forpligtelse til at få alle med i den demokratiske samtale. De otte mediehuse formåede at nå 75% af målgruppen som unikke brugere alene på deres web og sociale medier. Tilsammen har de mødt og arbejdet sammen med over 12.000 unge i forbindelse med kommunalvalget.

Alle historier om KV/RV17 resultater

Vi har samlet alle historier om valgresultaterne på denne temaside.

- Vi har lært meget af hinanden derude, og der er ingen tvivl om, at de allerfleste unge gerne vil samfundet og gerne vil demokratiet. Men opmærksomheden er flygtig, så det kræver, at vi som medier og politikere husker at interessere os for de unge og deres liv også mellem valgene, siger projektleder Nanna Holst fra TV 2 Regionerne.

TV 2 Regionernes fokus på at få flere unge ind i fladerne og med i redaktionslokalerne kommer positivt ud i undersøgelsen. 44% siger, at de får mere lyst til at følge med i medierne, når unge selv er i medierne. Kun hver fjerde (24%) synes, at det ikke gør nogen positiv forskel.
 
”Jeg ville gerne prøve det”
Unge Vælgere, Megafon december 2017
 
Lyst til at gøre det igen
Under alle omstændigheder er det tydeligt, at de unge vælgere er kommet mere demokratisk dedikeret ud på den anden side af KV17, end de gik ind. 
 
69% sagde inden valget, at de havde tænkt sig at stemme, 75% sagde, at de gjorde det 21. november – og hele 86 % siger, at de vil stemme næste gang, der er valg til kommuner og regioner.  21% sagde inden valget, at de ikke ville stemme. Det tal er raslet ned til sølle 5% når de unge ser frem mod 2021. 
 
- Det er klart, at de stemmeprocenter skal tages med et gran salt, når man tænker på, at danskernes valgdeltagelse som helhed kun lige slæbte sig op over 70% i november. Men de unges stærke signal om, at de gerne vil være en del af lokaldemokratiet, det er svært ikke at blive opstemt af, smiler Nanna Holst.
 
Typisk vil dem, der siger ja til at være med i undersøgelser om valg være dem, der stemmer mest. Men da det gælder både i før- og eftermålingerne, er svarene til at sammenligne, understreger Megafon. Undersøgelsen er vedhæftet i mailen.

 

 

Emneord: Opstemt, Informationskampagner, Valgkampagne, Kampagner, TV2 Regionerne, TV2 Lorry, KV17, Kv17 Final, RV17, 180118
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1385 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige