Læge tilbage på nedsat tid

Afsnit 302 er nu fuldt genåbnet efter knivepisoden 16. marts 2012. Siden 25. maj har alle 12 døgnpladser på Afsnit 302 i Odense været åbne. Afsnittet lukkede ned 16. marts, hvor en patient overfaldt en læge og to sygeplejersker med en kniv. Efter påske blev der åbnet for seks døgnpladser og siden har afsnittet gradvist åbnet pladser.Fortsat sygemeldte medarbejdere

Lægen er nu tilbage på arbejde på afsnittet. Dog indtil videre få timer om dagen. De to sygeplejersker er fortsat sygemeldt, men har tæt kontakt til afdelingen og er i dialog med ledelsen om, hvordan de kan vende tilbage til job og kolleger. En fjerde medarbejder, der var på vagt den pågældende dag, er langtidssygemeldt oven på episoden.

Både de tre, der blev overfaldet, og seks andre kolleger går fortsat til samtaler hos psykolog. Inden for de første ni dage efter 16. marts har 25 medarbejdere fået psykologhjælp - enten af afdelingens egne psykologer eller af eksterne psykologer.

- For afdelingen og for hver enkelt medarbejder sørger vi for at give den hjælp, der er brug for, så de kan komme på banen igen - både privat og på jobbet. Og det er vigtigt, at det sker i det rigtige tempo, siger Anders Meinert Pedersen, lægefaglig direktør i Psykiatrien i Region Syddanmark.

Han glæder sig over, at lægen er tilbage, og at sygeplejerskerne også ser ud til at være på vej tilbage.

Analyserapport
Oven på den ulykkelige hændelse har Psykiatrien i Region Syddanmark fået udarbejdet en analyserapport. Den er fortrolig af hensyn til de medarbejdere, der har bidraget til den.

- Rapporten peger ikke på konkrete ting, der kunne være gjort anderledes, men giver forslag til ændringer i arbejdsgange, der generelt forbedrer sikkerheden på vores afdelinger. Nu arbejder vi på at gennemføre ændringerne både i Odense og i resten af sygehuset, fortæller Anders Meinert Pedersen.

Arbejdstilsynet (AT) været på besøg tidligere i maj og sagde i den forbindelse god for den måde sygehuset arbejder på. Det er aftalt, at AT kommer igen efter sommerferien for at få præsenteret sygehusets plan for det videre arbejde med sikkerhed og arbejdsmiljø.

Region Syddanmark på DenOffentlige.dk Region Syddanmark
Aktivitet: Artikler: 30 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige