Holstebro i front med konkurrenceudsættelse

Holstebro i top 10 med konkurrenceudsættelse af kommunale opgaver Holstebro Kommune er en af de kommuner i landet, der samarbejder mest med private virksomheder om løsning af kommunale opgaver. Det viser nøgletal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet om kommunernes konkurrenceudsættelse i 2011.

I 2011 konkurrenceudsatte landets kommuner samlet 25 pct. af deres opgaver. Det er en lille stigning fra 2010, hvor tallet var 24,9 pct. Holstebro Kommune har øget mere end landet som helhed. Med en IKU (indikator for konkurrenceudsættelse) på 28,8 pct. ligger Holstebro betydeligt over landsgennemsnittet og også over gennemsnittet for kommunerne i Region Midtjylland.

Siden 2007 er Holstebro Kommunes andel af opgaver, der er konkurrenceudsat, vokset fra 22,7 pct. til 28,8 pct.

Alle driftsopgaver i Vej og Park
Et eksempel på opgaver, som kommunen har udliciteret til private virksomheder, er Vej og Park området. Allerede i år 2000 udbød den daværende Holstebro Kommune driftsopgaver på dette område. Og siden den 1. april 2010 har alle driftsopgaver i Vej og Park været udliciteret – altså også i de geografiske områder, som de tidligere Vinderup og Ulfborg-Vemb kommuner dækkede.

Konkurrenceudsættelsen af driften betyder bl.a., at alle opgaver sættes til pris. Det synliggør, hvad de enkelte opgaver reelt koster. På den måde får vi nogle gode redskaber til at styre omkostningerne – f.eks. også hvordan eventuelle besparelser kan gennemføres, så provenuet på den ene side bliver størst muligt, samtidig med at serviceniveauet over for borgerne forringes mindst muligt, siger afdelingschef i Trafik og Park i Holstebro Kommune, Annette Vognbjerg.

Den nuværende kontrakt for udlicitering af driftsopgaver i Vej og Park løber frem til udgangen af marts 2015. Den samlede kontraktsum for opgaven er på i alt godt 41 mio. kr. om året. Driftsopgaverne er delt i en by-entreprise, hvor Kaj Bech A/S udfører arbejdet, og en land-entreprise, hvor NCC Roads A/S har opgaven.

Flere oplysninger
Økonomichef Jacob Kaiser, Holstebro Kommune, tlf. 9611 7151 Afdelingschef Annette Vognbjerg, Trafik og Park, Holstebro Kommune, tlf. 9611 7680

Holstebro Kommune på DenOffentlige.dk Holstebro Kommune
Aktivitet: Artikler: 80 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige