Mere og mindre EU

Når kritikerne siger, at EU ikke gør nok og ikke løser de grænseoverskridende problemer, så beder de I realiteten om mere EU, skriver tidligere minister Lars Barfoed.

Præsident Macron I Frankrig og forbundskansler Merkel i Tyskland er forenede i ønsket om “mere Europa”. Det er ellers en vending, der kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på såvel EU-modstandere, som ønsker EU’s ruin, og på EU-tilhængere, som er bange for, at den slags ytringer vil skræmme mange over i EU-modstandernes arme. Men måske er det lige præcis mere EU, der skal skabe større tilslutning til EU både i Danmark og i resten af Europa.

Europabevægelsen Blog

Debattøren er en del af Europabevægelsens panel af bloggere på DenOffentlige, hvor en række erhvervsfolk- og organisationsfolk, kulturpersonligheder, undervisere og tidligere toppolitikere med interesse for det europæiske samarbejde bidrager til at styrke debatten om EU. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

For hvad er baggrunden for den stigende kritik af EU i mange kredse? Det er jo, at man ikke kan se nogen resultater af EU’s indsats. I manges øjne har EU ikke været i stand til at stille noget op over for hverken finanskrisen, arbejdsløsheden, immigrationen af politiske flygtninge og “velfærdsflygtninge” fra Afrika og Mellemøsten, klimaudfordringen m.v. Det er nok en påstand, der kan modificeres, men der er noget om snakken, så lad os bare her lægge det ukritisk til grund.

Vi kan nok blive enige om, at disse udfordringer er grænseoverskridende. De er europæiske og i vid udstrækning globale i deres karakter frem for isolerede til enkelte lande. Derfor er alternativet til EU ikke nationale løsninger; det ville være nødvendigt at genopfinde EU i en eller anden form, hvis det brød sammen.

Udfordringen er på disse områder, at EU ikke har den fornødne beslutningskraft og/eller de nødvendige instrumenter til at dæmme op for problemerne. Frem for at overlade det til den fransk-tyske akse at gå forrest med løsningsforslag og så følge trop, er det derfor klart i Danmarks nationale interesse at gå aktivt ind i bestræbelserne på at udvikle EU til en stærkere aktør de steder, hvor der er tale om grænseoverskridende udfordringer. Med andre ord – mere Europa. For når kritikerne siger, at EU ikke gør nok og ikke løser de grænseoverskridende problemer, så beder de I realiteten om mere EU.

Til gengæld må man have sympati for de, som kritiserer EU for at være for centraliseret på visse områder. Lige så vel som det ville styrke opbakningen til EU, hvis EU rent faktisk blev i stand til at løse de grænseoverskridende udfordringer, lige så vel vil det styrke opbakningen at rulle kompetencer tilbage til medlemslandene de steder, hvor der egentlig ikke er nogen grænseoverskridende problemer, der kalder på fælles handling.

Europa-hjørnet

Europas lande og det europæiske samarbejde står med nogle af de største udfordringer siden Anden Verdenskrig. Det er derfor væsentligt med debat og åbenhed, og derfor har DenOffentlige valgt at etablere en selvstændig sektion for Europa-debatten. 

Alle aktører - kritikere og tilhængere - opfordres til at deltage i debatten enten med indlæg eller som egentlige udgivere, der tager et medansvar for at sætte fokus på Europas situation.

Følg Europa-debatten her.

En anden faktor af betydning i denne kontekst er, at den vestlige verden ikke længere har en politisk og moralsk ledelse efter Donald Trumps tiltræden som præsident i USA. Vi er nødt til i EU at lede os selv og måske til en vis grad tage ledelsen i den frie vestlige verden.

Svaret på EU’s manglende folkelige opbakning er måske derfor ikke “enten eller” men “både og” mere og mindre EU.

 

Emneord: EU, Lars Barfoed, 290118, Europabevægelsen
Europabevægelsen på DenOffentlige.dk I Europabevægelsen mener vi, det er afgørende, at Danmark deltager helhjertet i det europæiske samarbejde, for i fællesskab står vi stærkest. Danmark skal være med til at finde de fælles løsninger...
Aktivitet: Artikler: 27 | Events: 2 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 14.02.18 Jørgen Mejrup
    Parkerings-virvar


    Ens P-regler for alle

    Af
    Jørgen Mejrup

    Der bliver ikke ro omkring parkerings-branchen i Danmark, før de private og de offentlige p-operatører finder fælles fodslag. Hvordan kan det være så svært?
    Transportministeren og den private P-branche bør kunne forhandle sig til rette om en ordning, så regulering af parkering i Danmark bliver ens for alle. Det vil gøre det lettere for parkanterne at overholde (og forstå) reglerne, der i dag er forskellige afhængig af om pladsen er privat eller offentlig.
    Det blev allerede for otte år siden ved lov fastslået af parkering med urette i hele Europa (i respekt for Menneskerettigheds-konventionen EMRK art 6 og 7).skal anses for en strafbar handling.
    Parkerings-overtrædelser havde siden 1971 haft hjemmel efter civilretslige regler. Men de sikrer ikke overtræderen på samme måde, som strafferetten, der kræver stærkere beviser, før en mulig overtræder kan dømmes.
    Dansk Højesteret bestemte samtidig i 2010 "AT AL DANSK LOVGIVNING"skal tilpasses den nye virkelighed og – hvis det alligevel ikke skete måtte det bero på en fejl i embedsmands-systemet.
    Da straffeloven reguleres af Retsplejeloven betyder det, at parkerings-overtrædere skal betragtes som uskyldige, ind til det modsatte er bevist. De har ret til at lyve samt nægte at udtale sig, ligesom anklageren skal være objektiv. Det vil sige, at de beviser, der taler for bilistens uskyld også skal fremføres.
    Ændringen komplicerer sagsbehandlingen i forhold til den lettere sagsgang i civilretten.
    - Højesteret har godkendt, at parkerings-sager alligevel kan afgøres i civilretten forudsat, at de beviskrav, der gælder for straffesager anvendes, oplyser fuldmægtig i Transportministeriet Anders Petersen.
    Alligevel har enkelte af de parkanter, der har klaget over P-forholdene hos Q-Park i Korsgade i Svendborg, netop bedt EU-kommissionen vurdere, om den danske fortolkning af hjemstedet for sagsbehandlingen er i overensstemmelse med EU?
    Er det tilfældet må vejen være banet for samarbejdet mellem de private og de offentlige p-operatører i Danmark. De private skal så forstå, at strafbarheds-kriteriet nu også vil omfatte deres "forbrydere."

  • 30.01.18 Jørgen Mejrup
    Ens parkeringsregler i EU?



    P-konflikt op i EU



    Af Jørgen Mejrup

    Den danske stat risikerer at skulle betale bøder til EU for traktatbrud, fordi den i otte år har ”syltet” EU’s og dansk Højesterets afgørelse, der fastslår, at en p-overtrædelse skal behandles som en kriminel handling.



    Det betød en dramatisk ændring af loven i 2010, der ”erstattede” en mangeårig civilretslige hjemmel til at pålægge p-afgifter med strafferetten i p-bødesager.



    Målet med ændringen var at forbedre retssikkerheden for P-overtræderne.



    Justitsministeren, transportmisteren og nu også EU-kommissionen er inddraget i sagen.



    Det bliver op til transportminister Ole Birk Olesen at svare på, hvorfor EU og Højesterets afgørelse fra 2010 ikke respekteres samt, hvad man vil gøre for at opfylde aftalen med EU.



    Sagen tog fart, da flere hundrede bilister gik i en såkaldt parkeringsfælde i Svendborg midtby. På P-pladsen e r både opsat betalingsautomat samt skilte, der (med små bogstaver) forbyder parkering 15-22.



    De parkerende ser enten ikke forbudsteksten eller forstår ikke, hvorfor der også er en p-begrænsning, når de h a r afregnet for parkeringen og fået en kvittering fra P-automaten.

    (Overtrædelse koster 750 kr.)



    Den omstridte p-plads administreres af Q-park, der afviser, at selvskabet handler retsstridigt (selv om Højesteret fastslog: ”At der ikke både må være opstillet P-automater og ”skiltet parkering.)”



    De afgiftsberørte har både klaget til Q-Part, Fyns Politi, Svendborg Kommune, Folketingets Retsudvalg, Ombudsmanden, Justitsministeriet, Transportministeriet og nu også EU kommissionen.

  • 29.01.18 L. Jeppesen
    EU

    Nej, vi beder ikke om mere EU - EU gør de forkerte tiltag, EU er blevet et diktatur uden respekt for de enkelte medlemslande, derfor skal vi følge England ( som var grunden til der blev sagt ja til EF ) ud af dette cirkus.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige