Social & Tilbudschef

Kategori: Ledelse
Jobniveau: Afdelingschef

Ledelse af stærke og stolte fagligheder

Kan du motiveres af at lede driften og videreudviklingen af et allerede veldrevet specialiseret voksenområde i landets 5. største kommune? Så er denne attraktive, fagligt og ledelsesmæssigt udfordrende stilling måske noget for dig.

Som Social & Tilbudschef får du sammen med en velfungerende ledergruppe det overordnede ansvar for den samlede indsats over for voksne borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt borgere med sociale problemer såsom psykisk sårbarhed eller misbrug.

På handicapområdet er Esbjerg Kommune allerede på nationalt plan (aner-)kendt for bl.a. reelt at arbejde målrettet med strategiske sigtelinjer og for at have skabt en koordineret sammenhæng mellem visitation og udfører.

Du bliver en del af Borger & Arbejdsmarkeds strategiske chefgruppe med direktøren for bordenden, og du deltager fast i alle fagudvalgets møder. I Social & Tilbud har du en velfungerende faglig ledergruppe, der også kan og vil noget som gruppe samt en kompetent stab, som understøtter dig og lederne i, at beslutningerne omsættes og konkretiseres i tilbuddene helt ude hos brugerne.

Du skal tage personligt ansvar for og sikre en god økonomisk styring. Du får store muligheder for at få indflydelse og påvirke udviklingen på området i tæt samspil med direktøren og det politiske udvalg.

Stillingen giver dig plads til at være kreativ og sætte dine ideer og erfaringer i spil. Du får et stort ledelsesrum med vide rammer til at skabe udvikling og udforske nyt. Nogle spor er lagt, men vi har brug for din nytænkning til at videreudvikle dem.

Ved udvælgelse kan forskellige erfaringer og kompetencer være interessante for ansættelsesudvalget. I udvælgelsesfasen vil der dog særligt blive vægtet følgende:

Du har:

betydelig erfaring fra det sociale (specialiserede) område,
ledelseserfaring med ledelse af ledere inden for voksne handicappede, psykiatrien og/eller udsatte, alternativt fra et andet tilsvarende velfærdsområde,
en uddannelsesbaggrund som professionsbachelor gerne inden for det socialfaglige område med kandidatoverbygning/master eller alternativt en samfundsfaglig kandidatuddannelse,
erfaring med samarbejde med en politisk ledelse,
gerne en lederuddannelse, f.eks. master- eller diplomuddannelse.

Du er:

nytænkende og kan formidle nye tendenser,
kreativ og finder skæve, innovative løsninger,
tillidsvækkende og tillidsfuld,
tydelig og transparent i din kommunikation over for alle målgrupper og en tilgængelig sparringspartner,
samarbejdsorienteret på tværs både eksternt og internt,
trænet i processerne i en politisk organisation,
flittig, ansvarstagende og energisk.

Løn- og ansættelsesvilkår følger som udgangspunkt cheflønsaftalen, og årslønnen ekskl. pension udgør 725.000 kr.

Alle kvalificerede ansøgere uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen. Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.

Læs mere om Social & Tilbud, stillingen og ansættelsesprocessen i det uddybende notat her: https://www.mercuriurval.com/da-dk/opportunity/?jobadid=53409&refno=DK-0...

Interesserede og potentielle ansøgere er velkommen til at kontakte konsulent Jan Kjeldsmark fra Mercuri Urval på telefon 4073 4950 for en fortrolig og uforpligtende drøftelse af muligheder og vilkår i stillingen. Esbjerg Kommune informeres ikke om sådanne henvendelser uden forudgående aftale herom. Desuden kan direktør for Borger & Arbejdsmarked Lise Willer fra Esbjerg Kommune kontaktes på telefon 2964 4753.

Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV (referencenummer: DK-05054). Ansøgningsfristen udløber den 17. maj 2018, kl. 10.00.

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen på DenOffentlige.dk

Gå til joboversigt

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Job inden for samme niveau

5 seneste artikler inden for samme kategori