Hver femte har meldt sig syg af psykiske årsager

Hver femte dansker har inden for det seneste år meldt sig syg, fordi de har været påvirket negativt psykisk af deres arbejde. Det skriver Avisen.dk.

Det viser en undersøgelse foretaget af Epinion for LO, der har spurgt 3.360 repræsentativt udvalgte danskere.

I alt svarer 18 procent, at de inden for de seneste 12 måneder har meldt sig syge på grund af psykiske påvirkninger på arbejdspladsen.

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte, er gratis debat, videndeling og nyheder, som 100.000 mennesker hver måned læser. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

At så mange rammes, vækker bekymring hos Morten Skov Christiansen. Han er næstformand i LO-fagbevægelsen, som repræsenterer blandt andre sosu'er, tømrere og metalarbejdere.

- Det, som undersøgelsen slår fast, er, at det både er det offentlige, ufaglærte, private og akademikere, der rammes af et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det skal få alarmklokkerne til at ringe, og der skal sættes nogle initiativer i gang. Det er vigtigt at alle får de samme rammer, så alle kan få et godt arbejdsmiljø, siger Morten Skov Christiansen til Avisen.dk.

Katrine Marie Jensen arbejder til daglig som stresskonsulent. Her rådgiver hun virksomheder og borgere ramt af stress. Ifølge hende er især konkurrencesamfundet og et stigende forbrug af sociale medier med til at påvirke stresskurven i negativ retning.

Hun hæfter sig ved, at 13 procent af de adspurgte medlemmer af LO-fagbevægelsen tager medicin dagligt eller ugentligt, fordi de har det psykisk dårligt.

- Det er alarmerende, at folk bliver nødt til at medicinere sig for at gå på arbejde. Man forudsiger, at stress i 2020 vil være hovedkilde til sygdom. Det er meget bekymrende, at vi er på vej derhen i samfundet, siger Katrine Marie Jensen til Avisen.dk.

Skal det blive bedre, er det nødvendigt, at der bliver løftet i flok, påpeger hun.

- Det største ansvar ligger hos ledelsen. De skal gå ind og italesætte, hvad stress er, og finde ud af hvordan de vil forebygge det Men der er også et fælles ansvar. Hvis du kan se, at kollegaen har det dårligt, skal du sige det til ham eller hende og hjælpe, siger Katrine Marie Jensen.

Hele historien hos Avisen.dk

Emneord: Stresspolitik, Stresspatienter, Stressdiagnose, Psykisk arbejdsmiljø, Morten Skov Christiansen, LO, Undersøgelser, Arbjedsmarkedet, Arbejdsmiljø, Sygemeldinger, Sygemelding, Sygemeldte, 120218
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1385 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige