Højesteret afviser handicappedes ønske om at stemme

Højesteret stadfæstede torsdag, at fire personer med psykiske handicap ikke må stemme ved folketingsvalg.

Fire psykisk handicappede, der er under værgemål, skal ikke have lov til at stemme ved folketingsvalg.

Det slår Højesteret fast i en dom torsdag.

Tre mænd og en kvinde med psykiske handicap havde lagt sag an mod staten, fordi de ikke må stemme ved folketingsvalg, fordi de har en værge til at varetage deres økonomiske sager.

Dermed er de i retlig forstand umyndiggjort, og det følger af Grundloven, at umyndiggjorte personer mister stemmeretten.

Torsdagens dom er en stadfæstelse af dommen i Østre Landsret, som også kom frem til, at det er i orden, at umyndiggjorte handicappede ikke må stemme ved folketingsvalg.

Højesteret vurderer i sin afgørelse, at det ikke er i strid med hverken Grundloven, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller FN's Handicapkonvention, at de fire personer blev nægtet adgang til at stemme ved folketingsvalget i 2015.

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte, er gratis debat, videndeling og nyheder, som 100.000 mennesker hver måned læser. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

Ifølge Højesteret må personer, som har været underlagt et såkaldt paragraf 6-værgemål, anses som umyndiggjorte.

Efter grundlovens paragraf 29 har personer, der er "umyndiggjort" ikke valgret til Folketinget.

Uanset hvad der følger af Danmarks internationale forpligtelser, kunne appellanterne derfor ikke få medhold i, at de havde valgret ved folketingsvalget i 2015, slår Højesteret fast.

Dommen har været ventet med spænding, fordi det er en slags prøvesag for de omkring 2000 personer i Danmark, der har fået frataget stemmeretten på grund af et værgemål.

Havde de fire fået medhold, ville det formentlig have haft betydning også for de øvrige stemmeløse.

De cirka 2000 danskere, der med dommen fortsat er stemmeløse ved folketingsvalg, må dog gerne stemme til kommunalvalg, regionsrådsvalg og ved valg til Europa-Parlamentet. 

Det blev muligt med en lovændring i 2016.

Advokat vil afprøve handicappedes stemmeret ved europæisk domstol 

Christian Dahlager, der er advokat for de fire psykisk handicappede borgere, fortæller efter samtale med en af klienterne Martin Rosenlid, at de agter at tage sagen videre til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

- Der er en meget klar menneskeret, der siger, at man ikke automatisk må fratage stemmeretten fra folk, der søger om økonomisk beskyttelse, siger Christian Dahlager og fortsætter:

- Der er klar støtte i Strasbourg (hovedsæde for menneskerettighedsdomstolen, red.) for, at det er forkert, hvad vi gør i Danmark.

Christian Dahlager udtrykte skuffelse efter sagens afgørelse.

- Det er ærgerligt, at vi i et moderne samfund ikke kan få ændret tingene, så vi får den sidste rest af personer til at få indflydelse på demokratiet.

- Det har noget at gøre med, hvordan man behandler en minoritet i Danmark, siger han.

Skuespiller Lone Hertz er mor til 51-årige Tomas Strøbye, som er en af de fire, der har anlagt sagen. 

Sæt en dagsorden - bliv redaktør for dit eget indhold

DenOffentlige er fremtidens medie for videndeling og konstruktiv kommunikation. Du og din organisation kan blive redaktør for jeres eget indhold på DenOffentlige ligesom flere og flere andre allerede er. Kontakt os for at høre mere.

Du kan læse endnu mere her.

Hendes søn fik en hjerneskade som barn på grund af en vaccination.

- Han har en glimrende forstand og et glimrende skriftsprog og kan tale med om politik og religion. Og han har absolut et behov for at være et menneske, man respekterer - også at have stemmeret.

- Det er med til at give et menneske mindreværd, at man ikke bliver accepteret af samfundet, siger Lone Hertz.

FAKTA: Derfor må 2000 handicappede ikke stemme

Her kan du læse, hvorfor de fire har sagsøgt staten. 

  • De er eller har været underlagt et såkaldt paragraf 6-værgemål, hvor en domstol vurderer dem uegnede til at styre egne pengesager og tildeler dem en værge.
  • Med et sådant værgemål følger det, at Justitsministeriet vurderer, at man bliver umyndiggjort efter grundlovens paragraf 29.
  • Cirka 2000 danskere er frataget retten til at stemme, fordi de er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne.
  • De 2000 personer er primært udviklingshæmmede og personer, som har en psykisk lidelse som eksempelvis købemani eller ludomani.
  • Den grundlæggende tanke er, at hvis en person ikke er i stand til at varetage sin egen økonomi, er vedkommende heller ikke egnet til at stemme ved folketingsvalg og folkeafstemninger.
  • Den samme persongruppe kan godt stemme ved kommunalvalg, regionsrådsvalg og valg til Europa-Parlamentet.
  • Blandt de fire i sagen ved Højesteret er Tomas Strøbye, hjerneskadet søn af skuespillerne Lone Hertz og Axel Strøbye. 
  • Ud over stemmeretten krævede de fire sagsøgere hver 20.000 kroner i godtgørelse.

 

Emneord: 180118, 190118, Handicap, Psykisk sygdom, Højesteret, Stemmeret, Folketingsvalg
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6195

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 20.01.18 M.S. Carstens
    Menneskerettigheder i Danmark

    Rettigheder i Danmark er ikke for etniske danskere,
    end ikke handicapkonventionen er indarbejdet i serviceloven,
    men fupasylanter (se Dublin-konventionen) med sygdom/handicap skal skam have alle rettigheder
    og får de det ikke, så betaler skattefar for et hav af retsager, så de bestemt får den allerbedste service til deres krav.
    Lige for loven?

  • 18.01.18 anders søren Jakobsen
    jeg kan heller ikke styre min økonomi...hvordan ser det ud med danmarks statsgæld?

    Min bank styrer min økonomi:-)

  • 18.01.18 anders søren Jakobsen
    Eu/fn's handicapkonventionen

    Søg på
    http://www.dch.dk/content/konventionsteksten

    Direkte og inddirekte diskrimination af personer med handicap, er også at nægte personen ret til at stemme og krænke/nedgøre personen med handicap..

  • 18.01.18 karin jacobsen
    En demokratisk ret at kunne stemme til folketingsvalg i Danmark.

    Jeg er chokeret over højesterets afgørelse i dag. Jeg kan ikke finde eller forstå den logiske sammenhæng mellem det at være psykisk handicappet og tildelt økonomisk værge, skulle være ensbetydende med, at man ikke kan stemme til folketingsvalget. Men
    Kommunalvalg, Regionsrådsvalg og EU-palarmentet, det er ok. Hvad pokker er det der foregår?
    Jeg er jævnlig vidende til at mange forskellige mennesker, hverken har sans eller samling omkring deres økonomi, det bliver de ikke nødvendigvis umyndiggjort af. Danmark kan ikke være bekendt at have et sådant middelalderligt menneskesyn på en minoritetsgruppe.

  • 18.01.18 Kim Wittenburg Kolbe
    Højesteret fratager handicappede stemmeret

    En noget forkert overskrift.
    De får ikke frataget deres stemmeret fordi de er handikappede, men fordi deres handikap forud har gjort det nødvendigt, at umyndiggøre dem.
    Der er sikkert lige så mange årsager til umyndiggørelse, som der er personer, umyndiggørelse baserer sig jo ikkke udelukkende på økonomisk uformåen.
    Dog er det ikke forståeligt, at stemmmeretten er bibeholdt i forbindelse med valg til kommuevalg, regionsrådsvalg og valg til Europaparlamentet, ikke at forbddet også burde gælde herfor, det bør vel samlet set baseres individuelt, sag for sag.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige