Foto: RhinoMind

Ghettoliste kunne have været halveret med opdaterede tal

Den seneste ghettoliste bygger på forældede tal om indvandreres uddannelsesniveau, skriver Politiken.

Tidligere på måneden blev Transport-, Bygnings- og Boligministeriets såkaldte ghettoliste offentliggjort med 22 udsatte områder.

Men det tal kunne sagtens have været halveret, hvis blot ministreret havde valgt at bruge de seneste tal om indvandreres uddannelsesniveau.

Det skriver Politiken.

Et af kriterierne for, at et boligområde havner på listen, er, at over halvdelen af beboerne kun har afsluttet grundskolen. Det lever alle 22 boligområder ifølge den seneste ghettoliste op til.

Men ifølge Politiken viser tal fra Danmarks Statistik og Rockwool Fonden, som indeholder nye informationer om indvandreres medbragte uddannelse, at uddannelsesniveauet i mange af boligområderne er betydeligt højere, end det fremgår af regeringens oversigt.

Derfor tegner ghettolisten et skævt billede.

Det vurderer en af Danmarks førende statistikeksperter.

- Som minimum burde man benytte de oplysninger, man har, siger professor Susanne Ditlevsen fra Københavns Universitet til Politiken. 

Avisen skriver, at regeringen nu får kritik for ikke at bruge de mest opdaterede tal.

- Regeringen skal selvfølgelig bruge de nyeste tal. Alt andet er hul i hovedet, siger integrationsordfører Mattias Tesfaye (S) til Politiken.

Tesfaye opfordrer regeringen til at lægge nye tal på bordet inden ghettoforhandlingerne senere på året.

Boligminister Ole Birk Olesen (LA) medgiver, at det ser problematisk ud.

- Det skal undersøges grundigt, hvordan denne problemstilling håndteres, så vi kan have en løsning klar, inden næste års ghettoliste skal udarbejdes, siger han til Politiken.

Emneord: 190118, Ghettoliste, Ole Birk Olesen
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6195

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 19.01.18 Bente Petersen
    Ghettoer i DK

    Hvem har bestemt definieringen af ''ghetto'' i DK ? Jeg har arbejdet ude og set rigtige ghettoer i USA og i UK... da jeg kom hjem fra mange års arbejde i 35 lande og så omtalen af ''ghettoer'' i DK måtte jeg smile... Jeg tror at denne betegnelse kommer sig af en trang til ''so ein Ding muss ich auch haben''. Boede de første 6 måneder efter at være kommet hjem igen i det man her i DK kalder for en ghetto !!! Var forbavset ... da det ikke har noget af det der sædvanligvis er typisk for sådant et område. Masser af søde mennesker, danskere de fleste, men der var også Øst-europæere og Afrikanere hvoraf de fleste var fra Somalia, det syntes jeg var hyggeligt, da jeg har arbejdet mange år i Afrika ... 4 i Somalia... Lejlighedderne var ikke det ville luksus, men okay, og aldrig een eneste gang blev jeg antatset eller havde nogen grund til at være nervøs, og det har jeg en god næse for ... fra Los Angeles, London, og visse steder i Afrika og Asien...
    Så det der med ''ghettoer'' det er noget vrøvl.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige