Opret event

Debatmøde: Målstyring i vadestedet

  • Hvad: Gå-hjem-møde
  • Hvor: Institut for Statskundskab, Øster Farimagsgade 5, 1353 København K
  • Startdato: 21.03.18 15:00
Tilmeld

 

Indledere er:

  • Kontorchef Pia Løvengreen Ravn, Moderniseringsstyrelsen
  • Universitetsdirektør Claus Nielsen, DTU og
  • Lektor, Ph.D., Marie Østergaard Møller, Aalborg Universitet og ProPublic.

 

Målstyring er en omdiskuteret metode, både fagligt og politisk. Alle er enige om, at fælles mål er afgørende  for at skabe resultater, men herefter hører enigheden op.

Koras rapport fra 2016 pegede på en række negative bivirkninger af målstyring; den daværende finansminister gik omgående på banen og forsvarede målstyring som essentielt for politisk styret virksomhed. På folkeskoleområdet blev med reformen 2013 fastlagt nogle få centrale, obligatoriske mål; samtidig blev de faglige mål fastholdt og udvidet med et ”målmylder” til følge; fornylig har forligspartierne omkring folkeskolen besluttet at reducere antallet af obligatoriske mål pga utilfredshed med de begrænsninger og bindinger målene gav skolerne. På universitetsområdet er et nyt koncept for målstyring, ”strategiske rammekontrakter”, netop introduceret; tegner det til at kunne få en positiv virkning?

I lyset af denne udvikling er Moderniseringsstyrelsens nye inspirationskatalog om målstyring interessant. Her søger man at udvikle målstyring, så de forskellige kendte negative bivirkninger i videst muligt omfang imødegås og der gives konkrete eksempler og råd om hvordan man skaber bedst mulig effekt af målstyring. Spørgsmålet er, om det med kataloget lykkes for Moderniseringsstyrelsen at styrke tilliden til at målstyring er hensigtsmæssig?

  • Hvad er styrker og svagheder i inspirationskataloget?
  • Kan der siges noget generelt om hvad målstyring kan og hvad dens begrænsninger er? 
  • Har oplægsholdere og mødedeltagere ideer til en fornuftig brug og/eller en videreudvikling af vejledningen?
  • Kan svenskernes arbejde med tillidsbaseret styring og ledelse inspirere i denne sammenhæng

Events