Fortsat velfærd kræver digital tilpasning

Offentlige topledere udfordres i disse år på en lang række områder. De skal tænke globalt, de skal agere lokalt. Henrik Ernlund Pedersen giver i denne blog sit bud på hvordan nogle af udfordringerne gribes.

Offentlige topledere udfordres i disse år på en lang række områder. De skal tænke globalt, de skal være fremadsynede, men de skal også agere lokalt. Velfærdsstaten Danmark  skal  i følge  Lars Løkke Rasmussen[1] være et Danmark, hvor vi passer på balancen og på hinanden. Et harmonisk land. Et trygt velfærdssamfund.

Det er jeg enig i. Som dansk direktør i en stor international virksomhed er jeg dagligt tvunget til at se verden både fra den globale og den lokale side. Vores virksomhed har alverdens erfaring, der understøtter den offentlige sektor i Danmark med avancerede analytiske værktøjer baseret på global viden, men tilpasset lokale udfordringer. Og derfor ved jeg, at hvis vi vil bevare trygt velfærdssamfund, så skal vi investere i og bruge ny teknologi.

SAS Institute deler viden på DenOffentlige

Læs flere artikler og indlæg fra SAS Institute eksperter lige her. 

Der er brug for et Danmark, der

·         Etablerer brugbare datagrundlag med adgang til data i høj kvalitet fra relevante kilder

·         Etablerer robuste analytiske grundlag med udnyttelse af alle muligheder i den moderne teknologi

·         Træffer veldokumenterede beslutninger på baggrund af bedre indsigter

En række markante danske topledere siger i et fælles debatoplæg[2], at der er opbrud i meningsdannelsen, i autotitetsforståelsen og i forretningsmodellerne. Det traditionelle ledelsesrum er under forandring. Men hvad betyder det for Danmark?

Det synes jeg, toplederne giver flere gode bud på. Noget af det, jeg særligt hæfter mig ved er, at de blandt andet foreslår, at direktioner kunne have en implementeringsekspert, der finder helt andre løsninger og ikke lader sig hæmme af indgroet kultur og gamle vaner eller faglig profil. I stedet finder de nye tendenser, bruger andres erfaringer eller lærer af andres fejl. Spændende nye og modige tanker.

Vi skal rumme de nye muligheder

Jeg tror, at opbruddet byder på store muligheder for både demokrati, personlig frihed og for offentlig service. Det store spørgsmål er, hvordan den offentlige sektor griber mulighederne og omstiller deres klassiske opgaveløsning til nye vilkår.

Digitale forretningsmodeller er kraftfulde og opstår ofte globalt. Vi skal finde ud af, hvordan vi bedst forener denne kraft med den store faglighed og professionalitet, der eksisterer i den offentlige sektor i Danamrk. Et eksempel er de mange  former for deleøkonomier som fx  AirB&B og delebiler. Fra at være en forretningsmodel skal vi lære at se, hvilke nye muligheder de giver både for den enkelte og for vores samfund. Det kræver rummelighed og nytænkning lokalt, men kan til gengæld give både vækst og nye muligheder.

Nye løsninger skal sikre at vores velfærd fortsat eksisterer og udvikles

En måde at løse nye udfordringer på er i følge toplederne at skabe iværksætteri i den offentlige sektor indenfor de politiske og regulative rammer. Det er efter min mening god nytænkning. Innovation og nye løsninger kræver særlig viden og ekspertise både til effektiv drift og løbende tilpasninger. Data er en af de vigtigste ressourcer, og de skal være til rådighed, hvis vi skal have nye indsigter, nye løsninger og nye dialoger. Avancerede analytiske modeller kan automatisere skabelsen af større indsigter og dermed give bedre beslutningsgrundlag.

Skal det lykkes, skal samarbejdet mellem det offentlige Danmark og specialiserede teknologiske virksomheder, der har både global og lokal indsigt sættes i højsædet.

 

 

[1] Statsminister Lars Løkke Rasmussens Nytårstale, 1. januar 2018

[2] Opbrud i offentlig topledelse – et debatoplæg fra Offentligt Toplederforum November 2017

 

Emneord: Ledelsesavisen, Ledelse, Topledelse, Offentlig ledelse, Henrik Ernlund Pedersen, SAS Institute, 170118
SAS Institute Danmark på DenOffentlige.dk SAS Institute er verdens største privatejede leverandør af analysesoftware og relaterede services. Vores analytiske redskaber hjælper beslutningstagere hos flere end 300 offentlige kunder i Danma...
Aktivitet: Artikler: 12 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 16.01.18 Anne-Marie Krogsbøll
    Hvad med os?

    *"Skal det lykkes, skal samarbejdet mellem det offentlige Danmark og specialiserede teknologiske virksomheder, der har både global og lokal indsigt sættes i højsædet."*

    Hvor passer vi borgere ind her? Hvad nu, hvis vi slet ikke synes, at vore data og privatliv skal indsamles mod vores vilje og deles med virksomheder, forskere og politikere verden over?

    Har vi noget at skulle have sagt - eller figurerer vi allerede blot som datamalkekvæg i erhvervslederes, forskeres og politikeres øjne?

    Udviklingen går i totalitær retning, for retten til privatliv er tilsyneladende skrevet helt ud af ligningen, og kun tørre økonomiske tal gælder. Borgerne bliver ikke spurgt, om de har lyst til at lægge privatliv til denne udvikling - de er uden rettigheder.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige