Flere studerende har psykiske problemer

Antallet af studerende, som på grund af psykiske problemer får hjælp til at gennemføre deres studium, er mere end firdoblet på bare seks år. Kvalitet i undervisningen og hurtig adgang til hjælp skal lette presset på studerende, mener studerendes fællesråd.

I 2010 fik 396 studerende hjælp. I 2016 var der 1852 studerende, som søgte hjælp. Det skriver Politiken.

Tal fra Undervisningsministeriet viser, at hvis de psykiske og fysiske funktionsnedsættelser lægges sammen, er det 7000 studerende, som for øjeblikket får hjælp af såkaldte mentorer.

Velfærdsstat eller velfærdssamfund - hvor er velfærdsmodellen

Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.

Følg artikler og indlæg på temasiden her

Den udvikling er til at få øje på, mener Jens Hornemann, der er administrerende direktør hos Bruger – Hjælper Formidlingen, der er Danmarks største leverandør af hjælp til børn og unge med fysiske eller psykiske handicap

- Vi oplever nærmest en eksplosion i antallet af studerende, som har brug for hjælp til at komme gennem deres uddannelse, siger han til Politiken.

Han peger på to grunde til stigningen: bedre diagnoser og bredere optag på de videregående uddannelser. 

Diagnoserne spænder vidt, fra enkle fobier over lettere stressrelaterede depressioner til alvorligere sygdomme som skizofreni, paranoia og adhd.

Carsten Obel, som er direktør for Center for Sundhedssamarbejde på Aarhus Universitet, bekræfter tendensen til, at flere studerende slås med psykiske problemer.

- Det er et forhold, som vi kan se udvikle sig, men som vi ved alt for lidt om. Der er behov for større viden på det område. 

- De unge er under stort pres for at præstere både fagligt og socialt, og det har konsekvenser, siger han til Politiken: 

- Vi skal uden tvivl helt ned i folkeskolen for at forebygge de problemer, som studerende løber ind i senere i uddannelsen.

Studerende beder universiteter om hjælp med psykisk pres
Hos Danske Studerendes Fællesråd (DSF) genkender man problemet fra undersøgelser af studiemiljøer.
 
- Der kan vi se, at antallet af personer med stress stiger år for år. Man har ikke formået at knække den kurve, selv om man taler meget om, at flere får stress, og hvad det skyldes, fortæller formand Sana Mahin Doost.
 
Hun håber, at universiteterne vil komme de studerende til hjælp. Det skal ske gennem et øget kendskab til de forskellige tilbud om hjælp og kortere ventelister.
 
- En ting er at kende tilbuddene. Noget andet er, at tilbuddene slår til. Det skal prioriteres fra universiteterne, siger hun.
 
Hun peger også på kvaliteten af undervisningen som en faktor, der kan øge stressniveauet. Her kan universiteterne også bidrage, mener hun.
 
- Hvis man føler sig bagud eller tabt i pensum, så skyldes det også nogle gange for lidt vejledning eller for få undervisningstimer. Der skal være en vejledning og en feedback, siger hun.
 
Nogle af de studerende, der får psykisk hjælp til at komme gennem studiet, lider af stress i forskellig grad. Groft sagt mistænker DSF karakterbladet, husregningen og cv'et for at stå bag presset.
 
- Fremdriftsreformen skaber et enormt stort pres for at blive færdig på retmæssig tid. Hvis ikke bliver man smidt ud af universitetet, siger hun.
 
Dermed bliver det i højere grad kritisk, hvis den studerende har problemer med at bestå et fag.
 
Samtidig har en SU-reform og høje priser på studieboliger ifølge Sana Mahin Boost skabt usikkerhed blandt mange studerende om deres økonomi.
 
Til sidst beskriver Sana Mahin Boost et ræs sideløbende med studierne om at få fyldt studiejob og gode gerninger på cv'et inden mødet med arbejdsmarkedet.
 
/ritzau/
Emneord: 230217, Studerende, Unge med psykiske lidelser, Trivsel, Mentorordning, Mentorer for unge, Jens Hornemann, Konkurrencestaten
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6195

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 24.02.17 Susanne Holgaard Svendsen
    Mental udvikling kræver ilt.

    Kære unge mennesker - og jeres " gamle forældre, undervisere og politikere !
    Jeg er født i 1962, og fra jeg var 4 år gammel, og min bror begyndte i skolen, havde jeg kun et eneste ønske - selv at komme i skole. Så jeg gik i tre år, og glædede mig, lavede små skrive og regne bøger, når jeg ikke lige rendte rundt udendørs, og i kedsomhed fandt på lege, som jeg oftest var enehersker i, eftersom der ikke var samme opmærksomhed på, at små børn har behov for at være sammen med andre børn og voksne ! Jeg boede med min familie ude på landet, og børnehaveklasse var der endnu ingen af, og børnehave kom slet ikke på tale, fordi min mor var hjemmearbejdende husmor.
    Fra modenhedsprøven, og min skoletid ud, blev jeg mødt med mange velmenende undervisere.
    Men også med det faktum, at undervisning ofte er lagt i system, med faste svar, og hvis en elev ikke " svarer rigtigt", i forhold til svarmanualen, jamen så er det forkert !
    Det er bare ikke sandt !
    Børn kan lære voksne rigtigt meget, når de voksne ellers er villige til at erkende at vi \ de ikke ved alt, men naturligvis kan børn også lære af voksne. Vi skal bare lære at selektere, at tænke selv og have tid og mulighed for at udvikle os.!
    Hvis mine forældre havde givet mig muligheden for at hjælpe til i deres selvstændige forretning, hvor de lavede og solgte udplantningsplanter, havde vi måske fået en snak om, hvad det skal gøre godt for, at så og dyrke og sælge grøntsagsplanter. Istedet blev jeg god til at synge, lege postbud, digte historier og var lynhurtig til at lære at læse og skrive.
    Men det var først da jeg næsten var færdig med skolen, at det, i forbindelse med en dansk eksamen, gik op for mig, at jeg havde ret til at have mine egne holdninger, og at lærerens og cencors " rigtige svar" ikke var det eneste svar.
    Jeg fik, til min klasselærers beklagelse " kun" et 10 - tal, fordi han og censor var enige om, at jeg ikke havde forstået det sidste spørgsmål korrekt.
    Og her er min pointe, med at fortælle denne lille historie : Jeg vidste at jeg fortolkede digtet klogt ! , uanset om " de voksne" mente at vide bedre, og JEG var tilfreds med 10 tallet, istedet for et 11 tal. For mig var det vigtigste, at jeg kunne stå ved den sandhed, som jeg var kommet frem til. Det var første gang jeg i skoleregi, for alvor tog gjorde en vigtig erkendelse, og det har bevirket, at jeg har overlevet et system, bestående af nogle mennesker, som VIL diagnosticere, som vil bestemme hvem der er raske og syge, og hvordan de skal behandles.( De fleste af dem er universitetsuddannede, og mener at de skal have ret til at afgøre hvordan vi skal leve for at være " rigtige".
    Mine lærere opfordrede mig til at uddanne mig videre på universitetet, men jeg kunne ikke se mig selv i det miljø, og slet ikke vælge kun et eneste område at beskæftige mig med resten af livet.
    Jeg synes jeg valgte klogt, og fulgte min nysgerrighed og de interesser, som var ved at vågne i mig, da forelskelsen i skolen lagde sig.
    Sandt nok er jeg aldrig blevet rig og berømt, men jeg har eddermame lært meget om mig selv, og andre mennesker, i mange forskellige fora, gennem alternative uddannelser og det arbejde jeg har fået lov at udføre, i mit liv.
    En ting jeg ikke lærte, var at sortere i al den information, som diverse undervisere, politikere m.fl. har troet fuldt og fast på, og det har taget meget tid, at finde en måde, hvorpå jeg kan mærke at jeg kan leve mit liv, uden stress fordi jeg gerne vil være dygtig til det jeg beskæftiger mig med.
    Men hvad der også har berøvet meget livsenergi, skyldes den måde vores fælles samfund er opbygget.
    Jeg valgte at undervise i bevægelse, tog en uddannelse som zoneterapeut m.m, i evig søgen efter mere viden indenfor sundhed, og i søgen efter SANDHEDEN om hvad det hele skal gøre godt for, altså meningen med hvorfor jeg er her......og hvorfor jeg reagerer som jeg gør, på forskellige oplevelser,indtryk og påvirkninger, og hvorfor andre gør og siger som de gør.
    Jeg tror det er en livslang proces, og det har været umenneskeligt hårdt nogle gange at være så sandhedssøgende, og jeg har været arbejdsledig i perioder, men sandheden er jo også, at uanset hvilken uddannelse ( om den kaldes høj ? eller lav ?, eller selvlært ), er der en risiko for ,ikke at få et godt betalt arbejde.
    Der sker så meget forkert i verden, og jeg forstår godt hvorfor mennesker reagerer med stress, angst, og bliver utrygge, og søger hjælp ! Men hvorfor skal så mange lære det samme i skolesystemerne, frem for at udvikle nogle helt unikke muligheder, som vi har hver og en af os ?
    Politikerne har længe " været efter børn og unge" med krav om uddannelse, men de kan jo ikke love alle arbejde, uanset om vi har uddannet os eller ej.
    Om det vi kan er vigtigt for andre, er også et spørgsmål om hvem der har magten .....og hvem der skaber afmagt og opgivenhed med deres handlinger og holdninger !
    Så til politikerne og vælgerne, GIV OS PLADS, ikke bare til at bruge vores stemme SELV, men Også til at udvikle os, på andre måder end de meget fastlåste systemer vi forventes at overleve i.
    Systemer, også såkaldt demokratisk valgte, kan kvæle livsgnisten .......og når vi ikke får ilt nok til vores hjerner, hvilket er umådeligt svært, ikke mindst der hvor mange uddannelsesinstitutioner er placeret - på grund af forurening, da kan vi risikere at få en diagnose, når vi stopper op. Men medicin er sjældent løsningen på menneskeskabte problemer.
    Vi kan ikke bare fortsætte i samme retning, når det viser sig at vores kroppe ikke kan holde til livsformen, det gælder også den del af kroppen, som vi kalder hjernen.
    Og så for at runde af.....da jeg ikke fik lov at hjælpe til i gartneriet, forsøgte jeg at sælge mælkebøtter i min egen lille bod, uden større held og indtjening.
    Idag har jeg lært mig selv at ernære mig, og dyrker usprøjtet frugt og grønt, men jeg savner stadig, at flere kvinder og mænd erkender at de basale behov, som vi alle har, dem skal vi samarbejde om at opfylde,så her bliver plads til os alle. Så at tænke sig grundigt om, inden vi vælger uddannelse er superintelligent, og at lære at forstå os selv og vores reaktioner er LIVSVIGTIGT........også hvis det betyder, at vi ikke kan opfylde erhvervslivets behov for at vi skal tjene penge til dem i deres virksomheder.
    Når et valg, udelukkende tages udfra det kriterie at tjene penge, kan det medføre stor lidelse for dem der udsættes for vores såkaldte viden. Jeg har kendt alt for mange lægestuderende og læger, som har valgt uddannelsen for at få så høj en indtjening som muligt, men de har ikke haft den nødvendige vilje til at udvikle sig menneskeligt, og respektere de kvinder, mænd og børn, som har været så uheldige at komme i kontakt med dem. Jeg er kender at penge er nødvendige i det samfund jeg lever i, men kærlighed og respekt for en selv og andre, er nødvendigt for ikke at blive syge og stressede. Det har vi alle et ansvar for at implementere i alle forhold i vores liv.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige