Fattigdom er menneskets skyld

Hvorfor vokser fattigdommen i Danmark, selv om ingen ønsker det? Er det fordi udviklingen ikke kan styres? Nej, på ingen måde. Fattigdom er skabt af mennesker og kan elimineres af mennesker. Vi ved, hvad der skal til for at yde den bedste og mest effektive hjælp. Men vi gør det ikke.

Lad os starte med den gode nyhed: Der er ingen børn, der drømmer om at blive fattige som voksen. Der er ingen voksne, der ønsker at være arbejdsløse og leve et liv som fattige og socialt udsatte. Der er ingen politikere eller politiske partier, der går ind for fattigdom. Danmark er blandt de rigeste lande i verden. Og så den dårlige nyhed: Antallet af fattige og socialt udsatte børn og voksne stiger. Siden år 2000 er Danmark kommet ned blandt de OECD-  og EU-lande hvor fattigdommen vokser hurtigst. De aktuelle reformer af skatter, pensioner, dagpenge og kontanthjælp har til formål at skabe job og vækst, så vi kan uddanne os og komme i arbejde. Men indtil videre er de eneste målbare effekter, at fattigdommen og forskellene mellem rig og fattig vokser endnu mere.

Opgør med et fattigt samfund

Fra ’99 til 2010 steg antallet af fattige i Danmark med 38 procent. En stabilt stigende kurve, der prikker hul i vores forestillinger om, at velfærdsmodellen kan holde borgerne ude af fattigdom. Denne samfundsudvikling kræver en grundig, konstruktiv debat, mener Per K. Larsen, der faciliterede Fattigdomsdebatten på DenOffentlige.dk.

Læs om Fattigdomsdebatten

Hvorfor sker det, selv om ingen ønsker det? Er det fordi udviklingen ikke kan styres? Nej, på ingen måde. Nelson Mandela sagde det på sin egen ligefremme måde i en tale i London sommeren 2005: ”Ligesom slaveri og apartheid er fattigdom ikke et naturligt fænomen. Det er skabt af mennesker og det kan elimineres af mennesker. Elimineringen af fattigdom er ikke godgørende, det er en handling i retfærdighedens navn. Det er en beskyttelse af en basal menneskerettighed, retten til værdighed og et anstændigt liv. Så længe fattigdom findes er der ikke sand frihed.”

Fattigdommen er skabt af mennesker og kan elimineres af mennesker. Er du i tvivl behøver du blot rejse en tur rundt i EU–landende og se forskellene i lande som Irland, Portugal, Rumænien, Estland og Sverige. Eller tag Island som eksempel på hvordan et lands borgere kan rutsje fra vild rigdom til dyb gæld i løbet af et årti. Tag Farum som eksempel på at det samme kan ske i en kommune i Danmark. Kør en tur langs den jyske vestkyst og se forskellen på butikkerne i fattige kommuner som Tønder og Thisted og de mere velstillede i Varde og Lemvig, og tænke på at dele af andelsbevægelsen er født i Thisted. Mennesker og det vi gør i fællesskab, gør en afgørende forskel.

Fattigdommen i Danmark

Mange har svært ved at tro på at vi overhovedet har fattige i Danmark og er tilbøjelige til at mene, at de, der er i nød, bare kan tage sig sammen. Vi har gennem generationer, især siden 1960’erne, fået et billede af Danmark som et land, hvor offentlige myndigheder tager sig af de svage, som ikke kan forsørge sig selv. Billedet har aldrig passet med realiteterne og det krakelerer i stigende grad. Men det hindrer os ikke i at have et temmelig rosenrødt billede af dansk velfærd. I hvert fald indtil vi selv får brug for den.

Årsagerne er tilfældigheder som kan ramme alle: Sygdom, stress og nedslidning, ulykker i trafikken, hjemme, på ferien eller arbejdspladsen, overfald, skilsmisse, arbejdsløshed. Så opdager man pludselig de faktiske forhold.

  • Mange har hørt at dagpengene udgør 80% af lønnen, men opdager at der max udbetales kr. 17.663 mdl., at perioden er to år, ikke ni år som dengang i 1960’erne, at vi i stedet for en venlig og kompetent rådgiver møder et nedværdigende bureaukrati; at vi, hvis vi stadig er arbejdsløse efter to år, kan få ingenting eller måske kontanthjælp.  
  • Mange tror at de får sygedagpenge, når de er for syge til at arbejde. Realiteten er at man får max kr. 17.663 om måneden og højst i fem måneder. Hvis man stadig er syg, nedsættes støtten til kontanthjælpsniveau. Tror man det er en læge, der afgør, hvor syg man er, tager man fejl. Det er en kommunal sagsbehandler. Afgørelsen skal være individuel, det siger loven. Men loven fortæller ikke at de økonomiske rammer for sygdommenes antal og alvor, fastlægges i kommunens årlige budget som overvåges af Finansministeriet. Før fik man sygedagpenge til man var rask og kom på arbejde igen. Eller fik førtidspension fordi man var for handicappet til at arbejde. Det gælder som hovedregel ikke mere.
  • Optimister, der ikke er forsikret mod arbejdsløshed og sygdom, tror at de kan få en kontanthjælp, de kan leve af.  Det passer som regel ikke. Hvis man selv eller den man lever sammen med har indtægter eller værdier over kr. 10.000 får man kr. 0. Hvis man er enlig og under 30 år får man kr. 3.225 – 10.689, afhængig af alder, uddannelse, kommunens vurdering af ens evner osv. Er man over 30 år, er man nogenlunde sikker på kr. 10.689. Enlige forsørgere kan normalt få kr. 14.203. Handicappede får kr. 10.689, men kun hvis kommunen skønner, at de er handicappede og kommunens budget tillader det. De heldige har en sagsbehandler som kender revalideringsreglerne og bor i en kommune, der har budget til revalideringer.
  • Samtlige overførselsindkomster (alders- og førtidspensioner, dagpenge, kontanthjælp osv.) reguleres nedad og følger ikke længere pris- og lønudviklingen. Siden 1990’erne er de faldet med 5-6 % og frem til år 2023 vil de blive reduceret med yderligere 6.1 %.

Er man fattig fordi man lever af kontanthjælp? Svaret afhænger af, hvem man spørger. Spørger man almindelige danskere i meningsmålinger er svaret, at grænsen vel ligger omkring 10 – 11.000 efter skat. Spørger man Finansministeren er grænsen noget lavere. I 2013 anerkendte Regeringen på forslag fra en ekspertgruppe at grænsen for fattigdom er et disponibelt beløb efter skat på kr. 8.600 om måneden / 103.000 om året og en formue under kr. 80.000 i mere end 3 år. Det vil sige at alle, undtaget forsørgere, der får kontanthjælp i mere end tre år, lever under fattigdomsgrænsen. Unge og handicappede er særligt udsatte.

Sagt på jævnt dansk: Mennesker, der kommer på kontanthjælp risikerer at miste boligen. De har et minimumsbudget til mad, tøj, hygiejne, transport og andre nødvendige udgifter, men hjemmet slides ned fordi der ikke er ikke råd til at købe nyt, når fjernsyn, vaskemaskine, komfur eller bilen går i stykker. Tøjet skal holde længere og der er ikke råd til ferie, biograf o. lign. De og deres børn isolerer sig, fordi de ikke har råd til at deltage aktivt i samfundslivet.

Den dovne myte

Fattigdomsdebatten har i al for lang tid været præget af historier om dovne Robert, Karina og kontanthjælpsmodtagere, der mangler økonomiske incitamenter for at tage uddannelse og arbejde. Billedet er forkert. Helt forkert. Kontanthjælp er langt under arbejdsmarkedets mindsteløn. Arbejdsløsheds- og sygedagpenge er under 80 % af lønnen for langt de fleste lønmodtagere.  Der er klare og store økonomiske incitamenter for at komme i arbejde. Så hvorfor sker det ikke? Det enkle svar er at alle der kan, kommer i arbejde, så snart de kan.

Tag sygedagpenge som eksempel. I løbet af 2012 var der i alt 430.000, som fik sygedagpenge, men kun 27.000, dvs. 4 %, var fortsat syge efter et år. Det er en myte at folk foretrækker at leve af offentlig forsørgelse. Hjælpen er så ringe og rådgivningen så ubehagelig at alle der kan, sørger for at komme væk igen hurtigst muligt. Der er eksempler som Dovne Robert, men selv han gjorde karriere, da lejligheden bød sig. Der er også eksempler på rockerbander og klaner, der betragter kontanthjælp og førtidspension som en del af indtægten. Men den almindelige modtager af offentlige ydelser vil hellere end gerne uddannes, arbejde og leve som alle andre.  

Hvorfor hænger man fast i kontanthjælpen, selv om man gerne vil ud? Der er en masse faglig viden, projekterfaringer og forskning, som viser, at det ikke behøver at være sådan. At vi godt ved, hvad der skal til for at yde den bedste og mest effektive hjælp.

Men at vi ikke bruger den. 

 

Per K. Larsen er temaredaktør for Fattigdomsdebattens. Han har beskæftiget sig med fattigdom og socialt udsatte gennem årtier, og i dag er landssekretær i European Anti Poverty Network.

 

Emneord: Fattigdom, Fattigdomsgrænse, Kontanthjælp, Sygedagpenge, Nelson Mandela
Fattigdomsdebatten på DenOffentlige.dk Fra 1999 til 2010 steg antallet af fattige i Danmark med 38 procent. En stabilt stigende kurve, der prikker hul i vores forestillinger om, at velfærdsmodellen kan holde borgerne ude af fattigdom....
Aktivitet: Artikler: 39 | Events: 1 | Kompetenceområder: 2

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 26.04.18 Maja
    Fattigdom i Danmark

    Hvad er grunden til der er fattigdom i Danmark?
    Hvor mange fattige børnefamilier er der i Danmark?

  • 10.03.14 Henrik Glarø
    Retoriken ændres

    Det handler meget om at politikerne har fået spin doctors til at ændre folks syn på tingene, som f.eks. Vi skal sætte top skatten ned, så de stakkels læger og sygeplejesker kan arbejde mere. Vi skal sætte grundejer skatten ned så huse kan blive solgt. Vi skal ændre adfærden så folk ikke bruger så meget strøm så vi smæækker en kæmpe afgift på goder som alle skal bruge i mere eller mindre lige mængder. Folk skal ud og arbejde 37 timer i private virksomheder, for kommunalt betalt slaveløn, for at bevise at de ikke er dovne - men stadig også søge arbejde der ikke længere er der fordi virksomhederne ikke sælger nok/kan få en offentlig betalt arbejder i stedet for. Folk har ikke råd til at gå på SU, så vi sætter kontathjælpen ned, fordi så hjælper vi folk til at komme ud af kontanthjælp..

    Vi skal ikke dømme Goldman Sachs for det de har gjort i fortiden, fordi vi dømmer jo heller ikke kriminelle for den slags ting.. Okay, det sidste passer ikke ind i debatten her, men er bare et eksempel på hvor dum deres logik er.

  • 10.02.14 Per K. Larsen
    Fattigdom og samfundsøkonomi

    Tak for kommentarerne om konsekvenserne af reformerne, både de menneskelige og samfundsøkonomiske. Foreløbig har reformerne kun ført til øget fattigdom. Løfterne om at der kommer flere job lader vente på sig. Sighrid kalder det basic nationaløkonomi: Hvis vi giver mennesker mere at købe for, kommer der gang i efterspørgslen og produktionen. Hvis vi skaber mere fattigdom, er der mindre købekraft, mindre efterspørgsel. Og hvorfor i alverden skulle det før til flere arbejdspladser? Der er da ingen der er så dumme at de investere i produktion af varer og service, hvis der ikke er købere? Lige nu er vi i gang med at sætte 20 % af befolkningen ned under eller i nærheden af fattigdomsgrænsen og skræmme mange flere til kun at bruge det højst nødvendige. Samtidig med at vi oplever stigende stress og et bandeuvæsen med en råhed som vi heller ikke har kendt før.

    Det er klart at der er brug for løbende at reformere velfærden - vores uddannelser, sundhedsvæsen, retsvæsen, arbejdsmarkedssystemer - men det må da være muligt at gøre det på mere intelligente måder. Hvis nogen af jer der læser dette har et bud, så skriv, så vi kan hjælpe hinanden med at vælge nogle klogere løsninger.

    Frank spørger, hvordan Thisteds forretningsliv adskiller sig fra Lemvigs? Jeg er ked af hvis det virker provokerende på en negativ måde. Fakta er at Lemvig klarer sig bedre end Thisted, målt på en række indikatorer som indkomst, uddannelsesniveau, beskæftigelsesgrad, skyldnere i RKI, sundhed. Det vil sige at købekraften i Thisted er mindre end i Lemvig og det påvirker naturligvis butikslivet. Der kan sagtens være nuancer jeg overser, men hovedtendensen er at Thisted og mange andre kommuner i disse år rammes af at private virksomheder flytter, offentlige institutioner flytter væk fra landområderne - og befolkningstallet daler. Den udvikling er negativ for hele landet. Så hvordan bremser man den? Lemvig og Varde er gode eksempler. Hvad er det de gør som virker?

  • 10.02.14 Dennis Gadgaard
    Det handler dybest set om at spare

    Tænk på at alt hvad vi gør for den arbejdsløse, den syge, dybest set handler om at spare penge. Den arbejdsløse bliver sendt på jobansøgningskurser og får udarbejdet handlingsplaner for at velfærdssamfundet kan holde op med at udbetale dagpenge. Den syge får en behandling for at sygedagpengene kan stoppe.
    Og hvis du sidder og tænker "Nej, det er da for at de kan komme i arbejde og for at de kan blive raske igen", så tænk på hvad velfærdssamfundet gør i det øjeblik retten til dagpengene ophører.
    Når de ikke længere får penge at leve for, så er der ingen penge på spil for velfærdssamfundet, ingen penge der kan spares. INGEN der laver en handlingsplan. INGEN der laver en behandlingsplan. INGEN der fortæller den arbejdsløse eller syge andet end "du er fuldstændigt værdiløs". Hvordan er det at hjælpe?
    Det er det ikke. Det er den side af velfærdssamfundet som vi ikke vil anerkende fordi den er grim og umenneskelig. Det er den side der udstiller os som smålige og komplet ligeglade med individet. Det er den side der gør at jeg har svært ved at tænke velfærdssamfund uden samtidigt at få lyst til at kaste op.

  • 08.02.14 Frank olesen
    Har du været i Thisted?

    Kan du ikke lige præcisere hvordan du mener at Thisted's butiksliv adskiller sig fra lemvig's ? Din præmis synes jeg halter lidt...

  • 08.02.14 Sighrid Stjerneaux
    Basic nationaløkonomi

    Desværre passer det du skriver alt for godt. Men jeg mener at du har glemt én vigtig grund til fattigdom, og det er mangelen på arbejdspladser, der tvinger mennesker på overførelsesindkomst.

    En basic nationaløkonomisk og godt afprøvet teori er, at hvis vi giver flere mennesker mere at købe for, dvs. hvis efterspørgselen øger, kommer der gang i produktionen. Dét fører til at vi får flere arbejdspladser og det giver at flere kan komme i arbejde og vi får færre på overførselsindkomst.

    Men den nuværende regering var i hele det første år optaget af at imødekomme de krav som velfærdskommisionens fuldstændig absurde konklusion, at væksten i Danmark ville blive flere % hvert år, mente ville blive nødvendige. At mangelen på kompetence og virkelighedsforankring hos politikerne var/er grotesk er ikke at tage fejl af, da der allerede var en økonomisk krise i samfundet, som gjorde at folk blev arbejdsløse på stribe. I stedet for at øge efterspørgslen, som de sagde at de ville, så gjorde politikerne det stik modsatte gennem at følge velfærdskommisionens råd.
    Hvis man vil være diplomatisk kan man kalde det for "ekstrem bad timing" men i min drejebog kaldes det for samfundskriminalitet.

  • 07.02.14 freddy jensen
    fattigdom

    Send dette til mette frederiksen,så kan hun se hvordan danmark virkelig ser ud.og hvordan borgerne behandles.

  • 07.02.14 Morten Cassøe
    Flot skrevet

    Jeg er helt enig i hvad du skriver.
    Jeg er også af den overbevisning, at hvis vi som samfund gjorde en helhjertet indsats for at hjælpe mennesker, som har det svært i stedet for som nu at jage dem. Så ville vi vinde på flere områder.
    1: livskvaliteten hos en befolkningsgruppe som syge, svage, socialt udsatte m.m. ville stige markant. Dette ville hjælpe en stor del af dem til at overkomme deres problemer i stedet for at forværre deres situation, som vi ser nu.
    2: det vil på sigt være en økonomisk gevinst for os.
    Så længe vi som samfund nedgører mennesker, vil vi ikke blot bibeholde dem i en svær situation. Vi vil også forværre den. De mennesker har børn, og der er en meget stor risiko for, at den usikre tilværelse vil skade disse børn, og den sociale arv går videre.
    På den lange bane er der mest at vinde ved at skabe ordentlige rammer for alle i Danmark. Lad os hæve bundlinjen :)

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også