EU-Domstolen har talt: Uber skal drives som taxaselskab

Uber siger efter nederlag ved EU-Domstolen, at afgørelsen ikke vil ændre meget de fleste steder.

Uber skal reguleres som en transportvirksomhed og ikke som en digital serviceformidler.

Det siger EU-Domstolen onsdag i en dom, der er et nederlag for Uber i Europa.

EU-dommen betyder, at Uber er omfattet af reglerne for taxakørsel.

- Den tjenesteydelse, som Uber leverer, og hvorved personer sættes i forbindelse med ikke-erhvervsdrivende chauffører, udgør en tjenesteydelse på transportområdet, hedder det i en pressemeddelelse fra domstolen.

Sæt en dagsorden - bliv redaktør for dit eget indhold

DenOffentlige er fremtidens medie for videndeling og konstruktiv kommunikation. Du og din organisation kan blive redaktør for jeres eget indhold på DenOffentlige ligesom flere og flere andre allerede er. Kontakt os for at høre mere.

Du kan læse endnu mere her.

- Medlemslandene kan derfor fastsætte betingelserne for levering af denne tjenesteydelse, hedder det.

Under retssagen har Uber argumenteret for, at selskabet er en informationstjeneste.

Hvis Uber havde fået ret, ville de være omfattet af EU's regler for fri udveksling af tjenesteydelser.

Men sådan er det ikke. I stedet er Uber omfattet af de nationale regler, der regulerer taxakørsel i EU-landene, fremgår det af dommen.

Sagen blev i 2014 rejst af sammenslutningen af taxachauffører i Barcelona.

De mente, at Uber udførte ulovlig taxakørsel i Barcelona, fordi hverken selskabet eller chaufførerne havde de lovpligtige licenser og tilladelser. 

Uber er blevet mødt af protester over store dele af verden.

Det skyldes, at registrerede taxachauffører har set deres levebrød truet af private, der uden videre og til lavere priser er begyndt at køre taxa for Uber.

Flere Uber-chauffører er blevet dømt for ulovlig taxakørsel i Danmark.

Tidligere på året blev Danmark droppet af Uber. Men selskabet overvejer i øjeblikket at komme tilbage.

Uber siger i en reaktion på EU-dommen, at afgørelsen ikke vil ændre meget de fleste steder.

- Afgørelsen vil ikke ændre tingene i de fleste EU-lande, hvor vi allerede opererer under transportlovene, siger en talsmand for Uber i en skriftlig udtalelse.

Talsmanden siger, at millioner af europæere stadig er forhindrede i at bruge Ubers app.

- Så vi vil fortsætte dialogen med byer over hele Europa, hedder det i udtalelsen.

- Det er den tilgang, vi vil tage, for at sikre, at alle kan få en pålidelig tur ved at trykke på en knap, siger talsmanden.

 

Om Uber

* Uber er et amerikansk koncept, der bliver stiftet i 2009 af Garret Camp og Travis Kalanick. Sidstnævnte er i dag administrerende direktør i virksomheden.

* Ordningen går ud på, at kunden via sin mobiltelefon kan bestille en kørsel, der i snit er 20 til 30 procent billigere end en tur med taxi.

* Uber har flere kategorier, som afgør eksempelvis bilens standard og har betydning for kørslens pris.

* Før afhentning får kunden besked med foto af chaufføren og dennes navn samt bilens registreringsnummer.

* I december 2011 bliver Paris den første by uden for USA, hvor Uber bliver lanceret.

* Ifølge Uber er der tale om en samkørselsordning, hvor private bilejere stiller sig til rådighed og kan hyres til en tur, hvor chauffør og passager efterfølgende deler omkostningerne.

* Uber kom til Danmark i 2014. 

* Siden er flere Uber-chauffører i Danmark idømt bøder for ulovlig taxikørsel.

* 28. marts 2017, meddelte Uber, at det var slut med at drive virksomhed i Danmark. 

* Det skete blandt andet i protest mod en ny taxalov, som skærper krav til lovlig taxikørsel.

Kilder: Uber.com, Børsen, Information, Fagbladet 3F.

/ritzau/

 

Emneord: Uber, Taxakørsel, EU-Domstolen, Europæisk samarbejde, Konkurrenceudsættelse, Offentligt privat samarbejde, 201217
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6393

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også