Co-funding: Hold liv i den digitale platform for Samskabelse på DenOffentlige

Hold liv i de vigtige debatter og videndeling om samskabelse af velfærd: bidrag til fortsættelsen af den digitale indgang og platform for samskabelse på denoffentlige.dk/samskabelse ved at støtte 2018-financieringen. Sammen ved og kan vi mere!

Bestyrelsen for Den Nationale Samskabelsesbevægelse samler ind til fortsættelse af den digitale platform for samskabelse på DenOffentlige via denne crowdfundingkampagne (klik for at gå til kampagnen).

En bevægelse er i gang

De seneste år har Den Nationale Samskabelsesbevægelse sat samskabelse på dagsordenen bl.a. på Folkemødet i Samskabelsesarenaen og gennem en lang række aktiviteter, debatarrangementer og konkret arbejde med samskabelse i det offentlige, private og civile samfund.

Mere end 40 private og offentlige organisationer har været med og fortsætter med at skabe nye initiativer for samskabelse. Samtidig er adskillige samskabelsesaktiviteter sat i søen såvel lokalt som på landsplan, og overalt i landet har kommuner, regioner og staten gjort sig værdifulde erfaringer. Dette som en helt naturlig konsekvens af den brede erkendelse på tværs af centrale velfærdsaktører af, at ingen alene kan løse de komplekse velfærdsudfordringer, vi sammen står over for.

Den 1. februar 2018 holdt Samskabelsesbevægelsen nytårskur for alle interesserede i Folketingets Fællessal for at fejre de mange positive eksempler og for at kaste et blik på, hvad fremtiden bringer og kræver for samskabelse af velfærd.

SE VIDEOEN ´SAMSKABELSE I DANMARK: ÅRET DER GIK´ MED HØJDEPUNKTER FRA 2017 HER

Next step for samskabelse – også hos DenOffentlige

2018 markerer også et nyt kapitel for samskabelsens online liv på denoffentlige.dk.

En vigtig del af erfaringsudvekslingen om samskabelse af velfærd i Danmark er nemlig den digitale indgang og platform for Samskabelse på denoffentlige.dk, hvor alle kan bidrage med artikler, kronikker og erfaringscases om den værdi, samskabelse skaber i praksis.

I platformens første leveår har over 70 indspark fra bl.a. RUC, VIA University College, Professionshøjskolen ABSALON, Center for Offentlig Kompetenceudvikling samt adskillige kommuner og private velfærdsaktører bidraget til debatten og den vigtige videndeling om samskabelse af velfærd på DenOffentlige under fanen denoffentlige.dk/samskabelse.

Disse indspark er afgørende for at skabe fælles læring om og udvikle nye tilgange, praksisser og metoder til samskabelse af velfærd.

I 2017 crowdfundede Den Nationale Samskabelsesbevægelse platformens tilblivelse via midler fra privatpersoner samt offentlige og private organisationer, og nu håber vi, at vi igen kan skaffe midler til endnu et år med debat og dialog om samskabelse på DenOffentlige.

Da Den Nationale Samskabelsesbevægelse er en forening uden en fast driftsøkonomi, besluttede bestyrelsen på generalforsamlingen d. 6. marts således at gentage de gode erfaringer fra 2017 med at samle kommunikationsmidlerne ind via crowdfunding:

STØT PLATFORMEN FOR SAMSKABELSE PÅ DEN OFFENTLIGE HER

Midlerne fra indsamlingen går til at fortsætte Samskabelsesbevægelsens samarbejde med DenOffentlige om opretholdelsen af platformen denoffentlige.dk/samskabelse.

For at dette bliver en realitet, skal vi op på 15.000 kr., og det kan kun lade sig gøre med hjælp fra gode aktører, der ligesom aktørerne i og omkring som Den Nationale Samskabelsesbevægelse ønsker at holde liv i dialogen og erfaringsudvekslingen om samskabelse af velfærd i Danmark. Du kan støtte projektet med alt fra 10 til 10.000 kroner her >>

Crowdfundingkampagnen udløber den 25. april 2018, hvor financieringen af næste års digitale platform skal være på plads.

Vil du vide mere?

Hvis du vil høre mere om Den Nationale Samskabelsesbevægelse, crowdfundingen af midler til den digitale platform eller de spændende initiativer i regi af samskabelsesbevægelsen, er du velkommen til at kontakte bestyrelsesformand, Jacob Torfing, på jtor@ruc.dk eller bestyrelsesmedlem, Anne-Mette Scheibel, på as@resonans.dk

Emneord: Samskabelsesbevægelsen, Samskabelse
Samskabelsesbevægelsen på DenOffentlige.dk En række offentlige organisationer, private virksomheder og frivillige foreninger har taget initiativ til dannelse af en national bevægelse for samskabelse.   Den landsdækkende samskabelsesbe...
Aktivitet: Artikler: 9 | Events: 2 | Kompetenceområder: 3

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

TILMELD NYHEDSBREV

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige udgives alle hverdage, når det væsentlige er indsamlet og tilbyder:

  • Overblik
  • Ingen betalingsmure
  • Videndeling
  • Nyheder, cases, blog og debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Modtag også nyhedsbrev fra:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 24.04.18 Velfærd
    Teknologipagt skal give flere danskere tekniske og digitale kompetencer

    Regeringen begiver sig ud på en fælles mission sammen med virksomheder, uddannelses- og forskningsinstitutioner for at flere danskere får tekniske og digitale kompetencer, så den enkelte borger bliver bedre rustet til en digital og teknologisk fremtid.

  • 23.04.18 Velfærd
    Værsågod fra Sundhedsstyrelsen: Her er 235 anbefalinger til forebyggelse

    Opdaterede forebyggelsespakker består nu af 235 anbefalinger på 11 væsentlige forebyggelsesområder, og som noget nyt er der bud på, hvilke områder det er vigtigst at starte med.

  • 24.05.17 Velfærd
    Fællesskabsforening skal skabe nyt liv i byrum

    Ikast-Brande Kommune vil i samarbejde med borgerne i Bording og lokale erhvervsdrivende etablere en ny fællesskabsforening. Foreningen skal medvirke til, at der kommer flere aktiviteter og nye traditioner i Bordings nye byrum. Projektet, som løber over de kommende fire år, støttes økonomisk af Realdania.

  • 22.08.16 Velfærd
    Samskabelse - svaret på alt?

    Konference om samarbejdet mellem kommunerne og de frivillige spørger: Hvad er op og ned i samarbejdsmodellerne? Er samskabelse svaret på alt? Hvilken værdi giver samskabelse for kommune, de frivillige og ikke mindst de borgere, som er i fokus?

  • 30.03.16 Velfærd
    Sådan vil Struer videre efter nej til sammenlægning

    Siden borgerne gav klar besked om selvstændighed har Struer forberedt flere strategiske indsatser, som skal bidrage til at sikre og udvikle kommunen i samspillet mellem en stærk organisation, et visionært byråd og de engagerede borgere, virksomheder og institutioner, skriver kommunen i en pressemeddelelse.