Blå blok: Ny bro mellem Jylland og Sjælland skal være togfri

En fast forbindelse mellem Jylland og Sjælland er rykket et skridt nærmere. Et flertal er klar til at bygge en bro, men den skal være forbeholdt biler, lyder det.

Jylland, Fyn og Sjælland er for længst blevet landfaste med hinanden takket være broforbindelser. 

Og nu genopliver et flertal drømmen om at bygge endnu en bro - denne gang over Kattegat.

Det sker på baggrund af nye beregninger fra Transportministeriet.

Drømmen er ikke ny, og den er tidligere blevet slukket på grund af de svimlende summer, det ville koste at gøre Jylland landfast med Sjælland.

Få overblik fra DenOffentlige

DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur

Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.  

Men nu viser nye tal, at en bro kan blive væsentligt billigere, hvis den bliver forbeholdt bilisterne, og togpassagererne holdes uden for.

Uden togskinnerne vil den nu 58 milliarder kroner dyre bro kunne tilbagebetales af bilisterne selv på 32 år, fremgår det af rapporten. 

Derfor vil et politisk flertal bestående af regeringen og Dansk Folkeparti nu undersøge muligheden for en bro nærmere, udtaler transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen.

Det er ellers kun godt to år siden, at den daværende transportminister Hans Christian Schmidt (V) afviste at bygge den dengang mere end 100 milliarder dyre forbindelse over Kattegat.

Men på et møde i Transportministeriet onsdag besluttede regeringen og DF altså at genoplive projektet.

I første omgang skal der dog yderligere undersøgelser til, inden der kan træffes politisk beslutning.

Den nærmere undersøgelse forventes at være klar til december 2018.

Også Dansk Folkepartis transportordfører, Kim Christiansen, finder det realistisk, at der kommer en fast forbindelse over Kattegat.

DF-ordføreren kan sagtens se den stå færdig inden for 12 år.

- Den vil stå færdig inden 2030. Vi skal i gang nu, fastslår Kim Christiansen og afviser over for DR Nyheder enhver snak om, at togpassagererne bliver svigtet.

Trafikforsker på Aalborg Universitet Harry Lahrmann kalder det til gengæld "gift" for DSB at bygge en bro uden togtrafik.

- Der vil blive færre passagerer, der rejser med DSB på hovedstrækningen mellem København og Aarhus. 

- Det skyldes ikke mindst, at der på en bilbro vil kunne køre kollektiv trafik i form af fjernbusser, og erfaringerne viser jo allerede, at fjernbusserne tager passagerer fra DSB på Storebælt, siger Harry Lahrmann til Ritzau.

Socialdemokratiets transportordfører Rasmus Prehn vil heller ikke lægge tanken om en kombineret vej- og togforbindelse død.

- Jeg er med på, at hvis man kun satser på bilisme, så bliver det et mere overskueligt regnestykke.

- Spørgsmålet er bare, om det er tilstrækkeligt ambitiøst, lyder det fra Rasmus Prehn.

Også de Radikales transportordfører, Andreas Steenberg, bakker op om en Kattegatforbindelse. Men tog skal indgå i den, mener han.

Overblik: Broen over Kattegat har været diskuteret siden 2007

  • Der har været debat om en fast forbindelse mellem Jylland og Sjælland siden 2007.
  • I 2015 lagde daværende transportminister Hans Christian Schmidt (V) planen på is, da man skønnede, at det ville blive urealistisk dyrt.
  • Dengang hed det, at en kombineret vej- og togforbindelse over Kattegat ville beløbe sig til 118 milliarder kroner.
  • Nu viser nye tal fra Transportministeriet, at hvis jernbanen ikke er inkluderet, kan anlægsomkostningerne reduceres betragteligt.
  • Uden jernbanedelen og de tilhørende landanlæg kan de samlede anlægsomkostninger reduceres fra til 58 milliarder kroner.
  • Dermed kan forbindelsen blive finansieret af brugerbetaling og være tilbagebetalt af trafikanterne på 32 år - uden tilskud fra staten.
  • Regeringen og Dansk Folkeparti vil nu have tallene regnet efter og venter at være klar med en konklusion i slutningen af 2018.

Kilde: Transportministeriet.

/ritzau/

Emneord: 220318, Kattegatbro, Bro, Transportministeriet, Togforbindelse, Offentlig transport, DSB, Hans Christian Schmidt, Kim Christiansen, Ole Birk Olesen
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6383

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

TILMELD NYHEDSBREV

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige udgives alle hverdage, når det væsentlige er indsamlet og tilbyder:

  • Overblik
  • Ingen betalingsmure
  • Videndeling
  • Nyheder, cases, blog og debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 22.03.18 Egil Rindorf
    Formålet med en Kattegatforbindelse er ikke at køre i tog

    En Kattegatforbindelse skal samle landsdelene. Den skal skabe værdi for danskerne ved at nedbringe den tid vi ellers bruger på at transportre os mellem landsdelene. Den skal også reducere det miljøaftryk, som en overflødigt lang transportrute over Fyn nødvendiggør. Og så kan den aflaste behovet for en ellers nødvendig udbygning af motorvejene imellem Jylland og Sjælland - for slet ikke at tale om, at også Storebæltsbroen har en kapacitetsgrænse, der næppe er rigtig langt ude i fremtiden.
    Formålet med en kattegatforbindelse kan ikke være at køre i tog. Formålet er at tilgodese borgernes transportbehov bedre, end det ellers ville være muligt.
    En Kattegatforbindelse vil for øvrigt aldrig kunne blive en transportvej for indenlandsk godstransport. Så der er kun passagertrafik til retfærdiggøre en jernbane. Men inden for ikke så mange år endda vil tog næppe kunne konkurrere hverken økonomisk eller miljømæssigt med eldrevne biler og busser. De nye transportformer vil i øvrigt kunne bringe langt flere passagerer direkte til/fra de steder, der har behov for at rejse imellem. Og så vil det ikke forudsætte nær så dyr infrastruktur og næppe heller det personale og de driftomkostninger, som er nødvendige for at tilbyde tog.
    Det sande mål med en Kattegat forbindelse er at tilgodese danskernes transportbehov. Ikke DSB's behov for at køre med tog. Og ikke at holde liv i en snart forældet opbygning af kollektiv trafik, der forudsætter at alle skal transporteres til/fra de stationer, som togene kan betjene.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Modtag også nyhedsbrev fra:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også