Åbent brev: Regeringen må styrke Datatilsynet

Brancheaktører fra 13 organisationer er gået sammen om en opfordring til at styrke Datatilsynet. Læs deres åbne brev her.


Justitsministeriet
Att. Justitsminister Søren Pape
cc. Kontorchef Jakob Lundsager
Slotsholmsgade 10
1216 København K
 
København 30. august 2017
 
Åbent brev vedr. styrkelse af Datatilsynet
 
Med databeskyttelsesforordningen, som får virkning den 25. maj 2018, pålægges Datatilsynet en lang række opgaver, som for en stor dels vedkommende er nye opgaver. Hertil kommer de opgaver, som følger af den danske databeskyttelseslov. Det er helt centralt for beskyttelsen af personoplysninger i Danmark og Europa, at Datatilsynet kan løfte de opgaver, som det pålægges i loven.
 
Erhvervslivet, offentlige myndigheder og borgere har brug for et Datatilsyn, som ikke kun er tilsyn, men som også i høj grad kan informere konkret om reglernes anvendelse, når der er brug for det. Tilsynet skal have ressourcer til at udføre sine opgaver efter databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven på en måde, som er tilpasset det moderne samfunds forventninger. Bl.a. gennem besvarelse af konkrete spørgsmål både fra virksomheder, myndigheder og borgere, anvende moderne kommunikationsfaciliteter og mere generelt være tilstede i den offentlige debat.
 
Der spildes i dag enorme ressourcer på at vurdere de samme problemstillinger i forskellige organisationer. Det vil medvirke til betydelig effektivisering til gavn for dansk økonomi, hvis Datatilsynet får ressourcer til at vejlede virksomheder, institutioner m.v.
 
Hertil kommer, at det er vigtigt, at der er fokus på den EU-harmonisering, som forordningen trods alt stadig giver mulighed for. Der er derfor stort behov for, at Datatilsynet vægter det internationale arbejde højt. 

Datatilsynet har givet udtryk for, at Datatilsynet har en række udfordringer med at få nogle aktører i den offentlige sektor til at efterleve reglerne. Det er derfor nødvendigt, at Datatilsynet tildeles ressourcer og værktøjer, som i lige så høj grad, som det gør sig gældende for bøderne til erhvervslivet, kan få offentlige dataansvarlige til at efterleve reglerne.
 
Vi har med stor glæde noteret os, at regeringen allerede i regeringsgrundlaget har lagt op til en styrkelse af Datatilsynet. Vi ønsker, med dette brev, at tilslutte os regeringsgrundlagets mål og understrege vigtigheden
af, at vi får et styrket Datatilsyn. Som det ser ud nu, er antallet af årsværk i Datatilsynet faldet siden 2011. Til sammenligning kan nævnes, at i følge en opgørelse fra Politiken har Irland øget antallet af ansatte i tilsynsmyndigheden fra 30 til 100 siden 2014. 
 
Vi vil derfor henstille til, at der i Finanslovsforslaget lægges op til mindst en fordobling af det nuværende Datatilsyns egne medarbejdere afhængig af, hvad der er nødvendigt for at sikre en effektiv håndhævelse. Vi er klar over, at det har en pris at fordoble eller tredoble Datatilsynet. Men prisen i tabt tillid til digitaliseringen, prisen for at få eksponeret sine følsomme personoplysninger for uvedkommende og prisen for ineffektive virksomheder og myndigheder, der bruger masser af mandetimer på at løse de samme udfordringer, fordi de ikke kan få gode råd fra tilsynet, er langt større.
 
Med venlig hilsen
 
Thomas Damkjær Petersen, formand, Ingeniørforeningen, IDA
Mette Lundberg, direktør, IT-Branchen
Brian Wessel, direktør, FSR - Danske Revisorer
Ole Lehrmann Madsen, direktør, Alexandra Instituttet
Rikke Hvilshøj, direktør, Dansk IT
Niels Bertelsen, formand, PROSA
Anette Høyrup, seniorjurist, Forbrugerrådet Tænk
Henning Mortensen, formand., Rådet for Digital Sikkerhed
Pernille Tranberg, DataEthics
Tine Jørgensen, formand, Bibliotekarforbundet
Camilla Gregersen, formand, Dansk Magisterforening
Thomas Birk Kristiansen, formand, Patientdataforeningen
Jesper Lund, formand, IT-Politisk Forening
 
Emneord: Thomas Damkjær Petersen, Ingeniørforeningen, IDA, Mette Lundberg, IT-branchen, Brian Wessel, FSR - Danske Revisorer, Ole Lehrmann Madsen, Alexandra Instituttet, Rikke Hvilshøj, Dansk IT, Niels Bertelsen, Prosa, Anette Høyrup, Forbrugerrådet Tænk, Henning Mortensen, Rådet for Digital Sikkerhed, Pernille Tranberg, DataEthics, Tine Jørgensen, Bibliotekarforbundet, Camilla Gregersen, Dansk Magisterforening, Thomas Birk Kristiansen, Patientdataforeningen, Jesper Lund, IT-politisk Forening, Datasikkerhed, Datatilsynet, Søren Pape Poulsen, Justitsministeriet, Digitalisering, Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi, 310817
Thomas Birk Kristiansen på DenOffentlige.dk Jeg er praktiserende læge i Ishøj, i en kompagniskabspraksis, vi er 3 læger, der sammen ejer klinikken. Søn på 21 år fra et tidligere ægteskab, og bor på Nørrebro, København med min kæreste....
Aktivitet: Artikler: 17 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

TILMELD NYHEDSBREV

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige udgives alle hverdage, når det væsentlige er indsamlet og tilbyder:

  • Overblik
  • Ingen betalingsmure
  • Videndeling
  • Nyheder, cases, blog og debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Modtag også nyhedsbrev fra:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også